Undervisning handler grundlæggende om kommunikation - samvær mellem mennesker med særligt definerede roller og en fælles sag. Sådan er det, men der er forskel på, hvordan vi udtrykker os om det i tiden. Siden 2008 har begrebet relationskompetence været en af måderne, et væsentligt begreb for lærere i skolen og i særdeleshed for undervisere og studerende på læreruddannelserne.

Begrebet blev først beskrevet af Nordenbo i 2008 i et forskningsreview bestilt af det norske undervisningsministerium, og siden har det været et centralt begreb for lærere og lærerstuderende, hvor begrebet er et omdrejningspunkt for undervisningen i praktikfaget.

På trods af denne succes er det først nu, at der kommer en afrapportering  fra et større dansk udviklings- og forskningsprojekt, hvor begrebet diskuteres og søges defineret på baggrund af dansk empiri. Empiri, der er indhentet i et samarbejde mellem DPU og VIA i Århus og lokale folkeskoler. To hold lærerstuderende, 14 undervisere fra VIA og 18 lærere i folkeskolen har på den ene eller den anden måde været deltagere i projektet.

I en tid, hvor vi oversvømmes af international "meta"-forskning, er det interessant at læse om danske forhold. Tak for det. Bogen er en artikelsamling bestående af otte kapitler, hvor der er særligt fokus på lærerstuderendes praksis og arbejde med at tilegne sig relationskompetencer på uddannelsen og i deres praktik.

"Relationskompetence - hvad taler vi om?" er titlen på bogens indledningskapitel, som indkredser begrebet i international og i dansk sammenhæng. Det er velgørende og overbliksskabende, ligesom kapitlet "Relationskompetencebegrebet under lup: ansvar i uforudsigeligheden" er det. Her skriver Noomi Matthiesen kritisk om begrebet og påpeger, at begrebet ikke udelukkende bør indebære interesse for relationen mellem lærer og elev, men også skal omhandle "sagen", det, som lærer og elev er fælles om. Der er jo en grund til, at vi holder skole. Og den dimension er grundlæggende. Børn er elever i skolen, og de er der for at forholde sig til det faglige indhold, læreren tilbyder.

Den artikel, som jeg fandt mest interessant, hedder "Hvornår begynder undervisningen? Klasseledelse, relationsarbejde og timeopstart". Her beskrives og analyseres gennem tre undervisningseksempler, hvordan lærerstuderende kommer fra frikvarterssituation til undervisningssituation. Det er spændende læsning, hvor forskerne vover at give gode råd til læserne om, hvordan timestart kan læres: Lærere skal stille sig til rådighed for elever, der ønsker at få opmærksomhed. Ikke rode i egne sager, men i stedet kigge ud på eleverne. Tilbyde positiv kommunikation og faste procedurer. Sådan - og mere af det.