(1.544 følger) Se alle medlemmer
Læreruddannelsen
0   125

Bachelorprojekter hyldes: Nu er prisfesten i gang

Lige nu hædres landets bedste pd- og bachelorprojekter til lærerprofession.dk’s prisuddeling, som holdes for femte år i træk. ”Det er lærernes cavlingpris” siger rektor.

Lærerprofession.dk uddeler for femte gang priser til de allerbedste pædagogiske diplom- og bachelorprojekter fra landets læreruddannelser. Det bliver fejret lige nu i København til en prisfest, hvor vinderne netop er blevet offentliggjort.

Det er vigtigt, at vi hylder de dygtige studerende og lærere, der på imponerende vis får koblet lærernes praksis med den dybe teori-kendskab, som kendetegner en god lærer, lød det fra formand for forsknings-og uddannelsesudvalget Christine Antorini. Hun fortsatte:

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg er beæret over at være med i dag. Festlighederne i dag er med til at sætte fokus på, at ved koblingen mellem teorien og praksis bliver vores lærere endnu dygtigere, og derfor er det vigtigt at holde denne prisuddelingat. En forsker kan ikke udarbejde teori uden at have kendskab til virkeligheden, som den foregår i praksis". Christine Antorini har holdt tale og uddelt priser til alle fem prisuddelinger.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby kunne ikke komme, men sendte en videohilsen.

Camilla Wang, rektor på UC Sjælland påpegede fra talerstolen, hvor vigtigt det er at holde øje med lærernes bachelorprojekter.

"Festen i dag er som vores professions cavling-pris. Projekterne viser i høj grad, hvilke emner der er oppe i tiden i folkeskolen. For de nominerede har skullet bruge så utrolig meget energi og tid på projekterne, så de har selvfølgelig valgt noget, der har fanget deres interesse. Og det giver et rigtig godt praj om, hvad der bekymrer, undrer og interesserer landets lærerdtudernede og lærere i dag", sagde Camilla Wang.

Vinderne får travlt

Blandt de i alt 20 nominerede uddeles priser til bedste pd- og bachelorprojekter, en særpris og to priser, der gives på baggrund af forfatterens formidlingsevner. Førstepræmierne er på 10.000 kroner, et boggavekort på 4.000 kroner og en Kählervase, og dommerkomitéen består af forskere, lærere, skoleledere, tidligere vindere og skolechefer.

Hanne Birgitte Jørgensen, chefredakøtør på Fagbladet Folkeskolen, som uddeler formidlingsprisen, bød velkommen i dag til studerende, deres venner og familie samt de forskere, lærere og andre, der dukkede op til prisudrækkelsen i Lærerstandens Brandforsikrings konferencesal.

"Det er dejligt at se en fyldt sal, for det er utroligt vigtigt at fejre kvaliteten på læreruddannelsen, og jeg er stolt over, at vi har kunne samle så mange mennesker om fejringen her, for vi ved, lærerne kæmper med store udfordringer", sagde Hanne Birgitte Jørgensen.

Formålet med at fejre og uddele priser til bachelorprojekter er blandt andet at inspirere lærere og studerende. Det fortæller Thorkild Thejsen, stifter af lærerprofession.dk og prisoverrækkelsen. Derfor er han glad for at se en skoleleders tilbagemelding på et af de nominerede bachelorprojekter.

"Jeg fik en mail fra en skoleleder, og vi ved, skoleledere har travlt. For det første er jeg overvældet over, at han har haft tid til at gå ind på lærerprofession.dk og læse projektet. For det andet skrev han i mailen, at han og skolebestyrelsen blev utroligt inspirerede af projektet og bad om kontaktoplysninger på forfatteren, så de kunne få hende ud på skolen og tale om emnet med dem", sagde Thorkild Thejsen. Han understregede, at vinderne kan forvente at blive inviteret til foredrag, ligesom de skal forvente at give interview til både fag-, lokal- og landsdækkende medier.

Han fortalte, hvor svært det har været at finde vinderen af projektet. Dommerkomitteen havde snævret feltet ind til fire projekter, og herefter krævede det "målfoto" af udråbe en førsteplads.

Umiddelbart før prisoverrækkelsen underholdt "Kor Z" fra professionshøjskolen UCC med Halfdan Rasmussens 'At lære er at ville befri sin ensomhed' med en til lejligheden omskrevet melodi, og gav derefter en afrikansk trommemelodi, som koret udførte ved at bruge deres kroppe.

"Når nu vi taler så meget om at få bevægelse ind i skolen", sagde korlederen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ