Frie fagskoler er lukningstruede, siger Christian Legarth, skolernes sekretariatsleder.

DF og LA til frie fagskoler: Vi lover intet

Massive besparelser på de frie fagskoler har tvunget flere skoler til at ansøge om at skifte skoleform for at komme uden om besparelserne. "Det er lige før lukketid", siger sekretariatsleder. Men kampgejsten er lav hos politikerne.

Publiceret Senest opdateret

Frie Fagskoler 

De frie fagskoler er en skoleform, der blev oprettet af et enigtfolketing med start januar 2015 for at hjælpe unge videre iungdomsuddannelser. Det er kostskoler, som giver de unge etfundament af almen dannelse, livsoplysning og demokratisk dannelse.En tredjedel af undervisningen er praktisk-faglig. Det er fag sommad, design, krop, pædagogik, håndværk og forbrugerøkonomi. Såmatematik og dansk indgår i de praktiske fag. De 15 skoler, som gårunder betegnelsen frie fagskoler, tilbyder tre forskelligeforløb:

- Parat til Erhvervsuddannelse, som er et et tilbud til unge,der gerne vil ind i et bestemt erhverv, men har behov for atprøve kræfter med området - enten i form af et målrettetkursus eller i forbindelse med en 10. klasse.

- 10. klasse for praktisk interesserede, som særligt skaltiltrække skoletrætte elever, der trænger til enfaglig opgradering og afklaring af uddannelsesvalg. 

- Uddannelsesforløb for unge med særlige behov, som giverboundervisning til unge med særlige behov.

Kilde: www.friefagskoler.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var blandt flertallet bag loven om den nye skoleform Frie fagskoler, der trådte i kraft i 2015. Men skolerne skal ikke regne med, at politikerne vil kæmpe yderligere for dem ved de afsluttende runder af finanslovsforhandlinger, som lover stadig flere besparelser til skolerne.

Nu vil de første frie fagskoler lukke

Både Merete Riisager, uddannelsesordfører i Liberal Alliance og Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører i Dansk Folkeparti, siger, det er ærgerligt, at regeringen prioriterer de frie fagskoler så lavt. Men der er heller ikke meget optimisme at hente, når man spørger, hvad de vil gøre ved det.

"Jeg kan ikke love, vi kan redde de frie fagskoler. Vi er ikke enige i regeringens besparelser, men vi bliver også nødt til at være realistiske omkring, hvad vi kan opnå, og der er også andre ting, vi prioriterer ved forhandlingsbordet. Så det er en ulykkelig situation, for jeg tror, frie fagskoler har gjort en stor forskel for nogle unge mennesker, og derfor er det rigtig ærgerligt, at regeringen virker så determinerede i forhold til at fastholde besparelser", siger Merete Riisager (LA) og uddyber:

"Der er heller ikke meget opbakning generelt i den politiske arena til at vende udviklingen, og derfor bliver det rigtig svært at trumfe igennem. Forhandlinger er altid en prioritering, om hvad der er vigtigst, og vi bliver nødt til at være realistiske om, hvad vi kan få igennem", siger Merete Riisager.

Endnu en fri fagskole i nødløsning 

Ordføreren nævner erhvervsuddannelser på efterskoler og højere tilskud til friskoler som noget af det, der er højere på prioriteringslisten.

 

Et spinkelt håb hos DF

Et stykke længere inde på midten af den fordelingspolitiske skala er Dansk Folkeparti mere kampberedte.

"Vi tager diskussionen med til forhandlingsbordet, og der får vi en stor udfordring med at sikre skolerne vilkår, så de kan overleve. De frie fagskoler tager sig af en gruppe unge, som har brug for de særlige tilbud, der er på de frie fagskoler, så der for vil det være ærgerligt, hvis det ikke lykkes", siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører i Dansk Folkeparti.

DLF: Uartigt at bibeholde besparelser på frie fagskoler

Uddannelsesordføreren ser en mulighed for at påvirke regeringen ved at overbevise dem om, at de frie fagskoler indtil nu har fået tildelt et forkert tilskud. I stedet for at se på dem som efterskoler, skal man se på de frie fagskoler som højskoler, og højskoler får højere tilskud end efterskoler.

"Vi lægger fakta frem og diskuterer, hvad er det egentlig for en ydelse, skolerne bør få. Hvilke andre skoler vil det være rimeligt at sammenligne med. Der har jeg en overbevisning om, at de faktisk er på for lave takster, så det vil vi argumenterer for. Det er nok en bedre strategi end bare at sige, at de skal have flere penge", siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men ligesom Merete Riisager siger, så hænger håbet på de andre forhandlingsparter, der skal være enige om, at frie fagskoler skal have en chance til.

"Jeg kan være usikker på, hvor langt vi reelt vil komme. Vi har i hvert fald fokus på det og har beregninger på de forskellige muligheder, som vi tager med. Og så er der også andre ting, vi gerne vil have igennem, så det er derfor, jeg ikke tør sige, at det vil lykkes, for det kommer meget an på de andre forhandlingsparter", siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Struer Skole ansøger om højskoletilskud

Sidste års finanslov bestemte, at de frie fagskolers tilskud skulle reduceres med 10 millioner kroner fra 2016 og årene frem. Det skete, fordi fagskolerne virkede til at have en sund økonomi med millionoverskud.

Ministeren tror ikke at frie fagskoler vil lukke

Den betragtning var en fejl, siger Christian Legarth, der er sekretariatsleder i Frie Fagskoler. For overskuddet var en slags opsparing, der skulle bruges på at få skolerne ordentligt i gang. Besparelserne har flere af de frie fagskoler kunne mærke. To skoler har ansøgt om at få status som halv efterskole og halv fri fagskole for at undgå besparelserne. Struer Skole har for nylig ansøgt om at blive kombineret højskole og fri fagskole. På den måde kan man hente besparelser ind ved gradvist at blive til en højskole, som får et højere tilskud. Ifølge Christian Legarth går der ikke mange år, før alle frie fagskoler vil være højskoler.

"Jeg synes, det er tragisk, at politikerne ikke erkender deres fejl og tilbageruller de her besparelser. De frie fagskoler kan ikke overleve, hvis det gennemføres, og det kan vi se lidt for lidt allerede nu, hvor flere skoler gradvist skifter til at blive højskoler. Ikke med deres gode vilje, men for at overleve. Og regeringen sparer intet ved det, fordi skolerne bliver til højskoler, som får højere tilskud. Så det eneste man opnår, er at lukke frie fagskoler, der er et vigtigt alternativ til de boglige uddannelser", siger Christian Legarth.

Han håber nu på, at nogle af partierne viser vilje til at gøre en indsats for de frie fagskoler og vil prøve at præge regeringens idé om, hvordan pengene skal fordeles de kommende år.

"Vi er glade for, at Dansk Folkeparti viser vilje til at tage denne her diskussion på en nøgtern måde, hvor man ser på, hvad der rent faktisk sker i virkeligheden. Hvis ikke, der sker nogen ændringer nu, så lukker de frie fagskoler, og det værste er, at det er ulogisk. For to år siden var der fuld opbakning til skoleformen, og nu er der pludselig ikke", siger Christian Legarth.