Bachelorprojekt Forskning Matematik overbygning
0   241

Hvorfor er der elever, der spænder ben for deres egen læring?

Hvordan hænger elevers tanker sammen med deres faglige præstationer, spørger Rebekka Myrup og Maj Nyled i deres bachelorprojekt. Rækker du hånden op, når du kan svare på spørgsmål, har en mening eller har brug for hjælp, spørger de eleverne.

Hver gang Rebekka Myrup og Maj Nyled har været i praktik, har de mødt elever, som synes at spænde ben for sig selv i deres læreprocesser.  "Vi har set, hvordan elever begrænser deres egen læring og holder sig tilbage fra at deltage i undervisningen. Hvad det skyldes, har været uklart for os, men ikke desto mindre har det skabt interesse for at finde ud af, hvordan vi som lærere kan motivere eleverne til at udvikle deres fulde potentiale", siger de.

I deres professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Campus Roskilde ved University College Sjælland undersøger Rebekka Myrup Kristensen og Maj Nyled Madsen "i hvilket omfang elevers tankemønstre hænger sammen med deres faglige præstationer i skolen, og hvordan man som lærer kan påvirke disse".

Det politiske afsæt er ønsket fra forligspartierne bag folkeskoleloven om, at "folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan", og det retslige afsæt er lovens formålsparagraf, hvor der blandt andet står, at eleverne skal "få tillid til egne muligheder".  

Holding, subjektive normer og oplevet kontrol

Artiklen fortsætter under banneret

Det teoretiske afsæt henter de i Icek Ajzen og Martin Fishbeins Theory of Planned Behavior, TPB, som er udviklet af gennem mere end tyve års studier og undersøgelser.

"Teorien bygger grundlæggende på, at det er muligt at forudsige handlinger gennem undersøgelse af et individs tankesæt. Yderligere tilbyder den en viden om, hvad der ligger bag det at handle. Hvis teorien stemmer overens med virkeligheden, har vi som lærere et stærkt værktøj ved hånden, da vi gennem forudsigelse af en adfærd også opnår viden om, hvor den stammer fra, og dermed bliver i stand til at påvirke og ændre den positivt, som i vores tilfælde er i en faglig og undervisningsmæssig kontekst", skriver Rebekka Myrup og Maj Nyled.

Ifølge TPB er den samlede hensigt og formål med en handling tre determinanter: holdningen, som refererer til individets vurdering og evaluering af, om handlingen ønskes udført, de subjektive normer, som handler om personens opfattelse af, om ens nærmestes ønsker en handling udført, og oplevelsen af, om man er i stand til at mestre den intenderede handling, som defineres som oplevet kontrol. De tre determinanter kan påvirke hinanden. Eksempelvis kan ens nærmeste påvirke ens holdning til, om en bestemt handling er en god idé. Det er altså summen af disse tre, der skaber intentionen, og jo stærkere intentionen er, desto større er sandsynligheden for, at man udføre handlingen. "Med andre ord øges sandsynligheden for, at en handling udføres, hvis personen er positivt indstillet over for handlingen, når personens nærmeste bakker handlingen op, samt når man har tiltro til, at man er i stand til at udføre handlingen", skriver de. (Se også figuren i projektet side 11.)

Tankemønster og faglige præstationer

To begreber er essentielle i projektet: tankemønster og faglige præstationer.  

Rebekka Myrup og Maj Nyled "tager udgangspunkt i en forståelse af begrebet tankemønster, som grundlæggende refererer til kognition - altså en indre aktivitet, der behandler indtryk udefra, som medfører reaktioner udadtil. Denne forståelse stemmer overens med TPB's tre determinanter, som samlet set bestemmer og afgør intentionen bag en handling. I denne sammenhæng defineres dette som værende tankemønster. Yderligere bliver resultatet af elevernes tankemønster ud fra empiriindsamlingen betegnet som tankescore", skriver de.  

Faglige præstationer registrerer de "i form af håndsoprækning og test, velvidende at begrebet faglige præstationer yderligere indeholder mange andre aspekter".  Og de bruger "den definition og klassifikation af handling, som anvendes i TPB. Håndsoprækning ses som værende en single action, hvilket betyder, at der er tale om en enkeltstående handling udført af et individ. Der er altså tale om en handling, der kan observeres. Projektets andet undersøgelse tager udgangspunkt i elevers præstation i en test. Her er tilgangen hvordan man klare sig i testen, hvormed der altså henvises til et outcome. Denne handling, der betegnes som et outcome, er resultatet af et handlingsmønster, som er opbygget af en række single actions. Eksempelvis kan det at klare sig godt i en test skyldes, at man har læst op og forberedt sig, er kommet til timerne, har afleveret sine opgaver osv".  

Formodning om, at hvis man har udført sådanne single actions, vil man også klare sig godt i en test, er en hypotese, der danner udgangspunkt for empiriindsamlingen af testdelen og behandlingen af den, siger de.

Elevers tankegange og håndsoprækning har de undersøgt ved at lade 17 elever fra en 8.klasse på en friskole på Amager svare på en række spørgsmål i et skema. (Analyse og diskussion af resultaterne kan læses i projektet side 24 til 36)

Til testdelen er brugt Folkeskolens Afgangsprøve for 9.klasse i matematik fra 2015. Resultatet ved en sådan prøve bedømmes normalt med en karakter, men i projektet anvender de kun 'antal rigtige svar', og testen brugt til at undersøge elevernes færdighedsniveau, forklarer Rebekka Myrup og Maj Nyled. Endelig skulle eleverne anonymt aflevere en såkaldt selvrapport, hvor der svarede på fem spørgsmål:

-  Hvor ofte rækker du hånden op, når du kan svare på et spørgsmål?

-  Hvor ofte rækker du hånden op, når du har en mening i en diskussion?

-  Hvor ofte rækker du hånden op, når du har et spørgsmål?

-  Hvor ofte rækker du hånden op, når du har brug for hjælp?

-  Hvor ofte rækker du hånden op, når du har en kommentar til undervisningen?

(Analyse og diskussion kan læses i projektet side 38 til 47)

Find de elever, der spænder ben for sig selv i undervisningen

I den første undersøgelse af håndsoprækning som et billede på den deltagendes præstation, blev der fundet en 'mellemstærk sammenhæng' mellem elevernes tanke- og handlingsmønstre. "Elever, der havde høj tankescore i forbindelse med håndsoprækning, viste også øget tendens til at udføre denne handling. Undersøgelsen viste yderligere afstikkere, som umiddelbart ikke fulgte sammenhængen", skriver Rebekka Myrup og Maj Nyled i projektets konklusionsafsnit.

"Anden undersøgelse viser sammenhæng mellem elevers testscore og deres tanker omkring det at tage test. Denne undersøgelse adskiller sig fra foregående ved at undersøge et outcome, som er resultatet af en række single actions. Desuden ses at denne undersøgelse ikke kan vise en sammenhæng mellem de subjektive normer og handling, men at disse har en negativ sammenhæng med, om at eleverne synes, det er svært at tage test. Elever, der synes, det er svært, har således en højere score i subjektive normer, og dette indikerer, at de subjektive normer her bliver vurderet som et pres frem for en hjælp".  

Sammenhæng mellem håndsoprækning og testscore, giver læreren et redskab til at finde de elever, der viser afværgende adfærd, siger Rebekka Myrup og Maj Nyled.  Elever, "der ikke udfører de single actions, som er vigtige for læringsudbyttet, må have blokeringer i deres tankemønstre omkring disse handlinger", mener de.  

Theory of Planned Behavior er et redskab, som man som lærer kan bruge til at målrette sin indsats i arbejdet med eleverne, siger de. Teorien kan være grundlag for refleksioner over, hvorfor nogle elever ikke deltager i undervisningen, og teorien understøttes af projektets undersøgelsesresultater, "som indikerer, at chancen for, at en elev vil udføre en faglig handling, øges, hvis vedkommende er positivt stemt over for handlingen, når personens nærmeste bakker handlingen op, samt når man har tiltro til, at vedkommende er i stand til at udføre handlingen".  

Læreren kan skabe et godt læringsmiljø ved at gøre undervisningen relevant for eleverne, være en god rollemodel, skabe et trygt miljø i klassen, skabe rammer for hyppige succesoplevelser og opmuntre eleverne, siger Rebekka Myrup Kristensen og Maj Nyled Madsen.   

Det har ikke været et mål at udarbejde en endelig model for, hvordan man kan anvende TPB i skolen, de har villet tilbyde teoretisk begrundede hypoteser for mulighederne med teorien, understreger de og opfordrer læseren til videre refleksion og til at afprøve hypoteserne og inkorporere den nye viden i egen praksis.  

Se hele professionsbachelorprojektet:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.681 andre er allerede tilmeldt