Dorthe Lindmann synes det sværeste endnu har været at tackle eleverne med særlige behov

Ny lærer: Det er hårdt, men sjovt

Dorthe Lindmann startede som ny lærer på Stilling Skole efter sommerferien. Det er gået langt bedre end hun havde forventet, for kolleger, ledelse og børnene er søde og får hende til at føle sig velkommen. Det sværeste er børn med særlige behov.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der er sindssygt mange ting at se til, og ind i mellem glemmer jeg også noget. Men jeg stresser slet ikke så meget, som jeg havde forventet. Og mine kolleger er rigtig søde til at huske mig på tingene", fortæller Dorthe Lindmann.

DaFolkeskolentalte med hende lige inden hun skulle starte, var det hun glædede sig mest til at lære eleverne at kende. Det har været noget af en mundfuld, for Dorthe har som musiklærer 200 nye elever at forholde sig til.

"Til at starte med var jeg helt rundt på gulvet. Jeg vil gerne lære alle navnene fra starten, men det er altså svært. Flere af klasserne har jeg kun en time om ugen i musik, så der er det svært at lære eleverne at kende. Det tager noget tid. Men de er utroligt søde. Det sjoveste var at lære min 6. klasse at kende, som jeg er klasselærer for. De er så forskellige og har så mange ting at komme med hver især".

Dybt engagerede i asylansøgere i Brorsons Kirke

Dorthe underviser i dansk, engelsk, samfundsfag, musik og engelsk. Samfundsfag i 8. klasse har hidtil givet den største succesoplevelse.

"Jeg var meget spændt, da jeg gik derind første gang. For samfundsfag i 8. kan jo godt være noget, eleverne synes er helt vildt 'nederen', som de siger. Første time var et par dage efter at irakerne var blevet smidt ud af kirken i København, så det tog jeg op - satte dem i gruppe og fik dem til at diskutere for og imod. Jeg havde lidt regnet med, at de ville læne sig tilbage og ikke mene, at det vedkom dem, men de var helt på og diskutere lige fra starten. De var så begejstrede og det var bare så fedt!", fortæller Dorthe og man kan tydeligt høre glæden og lettelsen i hendes stemme.

Ikke nogen viden om diagnosebørn fra uddannelsen

Det sværeste for Dorthe Lindmann har været, hvordan hun skulle forholde sig til de børn, der har særlige behov. Der er oftest en i hver klasse, og hun føler ikke, at hun er blevet klædt på fra uddannelsens side til at tackle dem.

"Jeg føler mig ikke rustet til at rumme dem. Særligt i musik er det svært, fordi jeg selv brænder så meget for faget, så er det svært at forene mig med, at de slet ikke kan se glæden ved det. Heldigvis har jeg støtte i mange timer, og så kan jeg spørge støttepersonerne til råds om, om det fx er ok, at de tager en pause fra undervisningen. Men jeg kunne godt have tænkt mig noget mere viden om, hvordan jeg skal agere over for dem".

Dorthe er glad for at være klasselærer, men hun synes også, at der går meget tid fra danskundervisningen i den klasse, hvor hun er klasselærer. Alt det praktiske kræver en del opmærksomhed.

Hun har fået tilknyttet en mentor på skolen, men indtil videre har hun ikke brugt hende ret meget, fordi hun har kunnet spørge sine andre kolleger til råds i de enkelte situationer.

"Jeg føler mig så velkommen over det hele. Både i forhold til de andre kolleger, ledelsen og børnene. Jeg føler mig godt tilpas og det giver en stor ro til at klare tingene. Det er rigtig dejligt".

Følg Dorthe Lindmann og Kresten Dahlmand Hansen gennem deres første år som nye lærere på www.folkeskolen.dk/nylærer