Klokken har ringet ind og eleverne i 7.c sidder klar i engelsklokalet på Korsager Skole. Frokostpausen er slut, og undervisningen skal til at begynde igen. På væggen hænger der sedler med engelske ordsprog. "Two wrongs don't make a right" står der på en af dem. Det kunne nemt være en af pointerne i dag, hvor klassen har besøg af Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, som har startet projektet "Tør du tale om det?". De skal undervise eleverne om vold i familien og kærestevold, og hvad man skal gøre, hvis man selv eller en, man kender, bliver udsat for det.

Tidligere på dagen er eleverne blevet undervist af Tør du tale om det?-underviser Louise Michelsen. Hun er læreruddannet og har stået foran elever mange gange. Det er ofte når hun gennemgår fakta, at eleverne bliver overraskede over, hvor bredt begrebet vold er. De kender til fysisk vold og måske psykisk, men begreber som latent, økonomisk, elektronisk og materiel vold er nye for de fleste. Og det er en af grundene til, Louise Michelsen er der i dag.

"Jeg håber, at eleverne får en anden og bredere forståelse for, hvad vold er. Hvis de nogensinde får at vide: "Jamen jeg slog dig jo ikke", håber jeg, at de så vil tænke: "Nej, men du holdt mig fast og tog kvælertag eller kalder mig grimme ting hver dag"", siger hun.

Er det vold eller ej?

Eleverne har forladt klasselokalet sammen med Louise Michelsen og deres lærer Andras Lomstein. De står nu i et større lokale, hvor gæsteunderviseren har hængt tre laminerede sedler op på hver sin væg. "Enig" står der på den ene seddel, "uenig" og "men hvis" står der på de to andre.

Klassen har omringet en elev, som læser op fra en lamineret papirstrimmel. "Det er vold, når Mathildes mor siger, at det er pinligt at fortælle til nogen, at man bliver slået derhjemme". Eleverne fordeler sig ud på skiltene. Nogle er i tvivl og bliver stående midt på gulvet, før de beslutter sig.

Alle papirstrimler starter med de samme fire ord. "Det er vold, når". Og så skal eleverne vise, om de er enige i udsagnet eller ej. De generte følger efter deres venner, men andre har argumenterne klar.

"Det er ikke vold at sige det, moren har jo ikke gjort noget", siger en dreng. Men hans klassekammerat har en anden holdning. "Det er lidt manipulation, for man tror jo på det, ens mor siger", siger han. Louise Michelsen lytter og giver sig tid til at spørge ind til hvert argument. Det er ikke meningen, at hele klassen til sidst skal være enige, det vigtigste er, at de tager diskussionen. Enkelte elever skifter mening, da de hører deres klassekammeraters argumenter, og så krydser de lokalet og stiller sig under et andet skilt.

Pligt til at handle

Eleverne har vidt forskellige idéer om, hvornår noget er vold, og hvornår det ikke er. Louise Michelsen håber, at hun kan gøre dem klogere på, hvad vold er, så de også ved, hvornår de skal gribe ind.

"Pointen er, at eleverne bliver klar over, at vold er meget mere udbredt, end man tror. For eksempel har man lavet en undersøgelse, der viser, at hvert femte barn udsættes for fysisk vold i hjemmet. Det, synes jeg, er ret voldsomt. Så jeg håber, de får en masse mod til at gribe ind, hvis de har en ven, der bliver udsat for vold. Eller en ven, der selv udsætter nogen for vold. Man har pligt til at handle. Det værste ville være, at de ser volden uden at gøre noget", siger hun.

"Tør du tale om det?"-projektet henvender sig til 7. klasse og op til 10. klasse. Indtil videre har de været landet rundt på 75 skoler. Udover at skabe en bredere forståelse for vold hos eleverne, forsøger Tør du tale om det? også at give både elever og lærere mulighed for at handle. Som lærer har man underretningspligt, hvis man har mistanke om, at et børn bliver udsat for vold, men Louise Michelsen mener, at der bliver lavet for få af dem.

"Med hensyn til vold i familien, er det vigtigt at komme ud og fortælle børnene, at de ikke er alene med det. Der er rent faktisk noget at gøre. Jeg har selv været folkeskolelærer, og i en travl lærerhverdag, hvor man har så mange opgaver, kan man hurtigt komme til at overse de små tegn. Jeg tror desværre, at mange har den opfattelse at for at skrive en underretning, så skal man være sikker på hvilken form for vold, og hvordan, og hvor ofte. Jeg håber, vi når ud til nogle lærere og fagpersoner, som tænker mere over det" siger Louise Michelsen.

Vigtigt at nå børn

Eleverne er tilbage på deres pladser i klassen. Næste øvelse går ud på at besvare læserbreve fra en voldsudsatte drenge og piger. Eleverne kan nu gøre brug af deres nye viden om vold, da de bliver bedt om at tage stilling til problemer som at blive slået af en kæreste.

Eleven Eljas ved godt, hvad han ville gøre, hvis han kendte en, der blev udsat for vold.

"Vold er noget, som man ikke bør finde sig i. Hvis jeg hørte om en, der blev udsat for vold, ville jeg snakke med personen og sørge for, at hans grænser ikke blev overtrådt ved, at jeg fortalte det videre", siger Eljas.

Louise Michelsen er tilfreds med dagens forløb. Hun synes, at eleverne har fået en bredere forståelse for vold. Det er vigtigt, for i nogle situationer handler det ikke om at hjælpe andre, men sig selv.

"Det er vigtigt at nå børnene, før de bliver alt for gamle. Statistikkerne viser, at der er større risiko for at finde en voldelig kæreste, når man er ung. Det er vigtigt, at de får viden om det, så de er bedre rustet til at klare sådan en situation i fremtiden", siger Louise Michelsen.