Debat

Pædagogik er politik

Et skrig fra et lærermenneske

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Iben Benedikte Vallentin Jensens netop udkomne bog "Tag ansvar-opgør med læringstyranniet" på forlaget Fjordager er ikke en ´normal´ bog. Den er et skrig.

Den er et skrig fra hin enkelte lærermenneske til alle os fagfæller, politikere, forskere og andre, der på en eller måde interesserer sig for skolen.

Findes skole-eksperter?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Findes der empiriske metoder, der kan evident og databaseret kan vise, hvad der virker i skolen?

Kan man udelukke politik og alt det normative fra pædagogik?

Kan man spå om fremtidens menneskelige muligheder?

Svaret er et rungende: Nej. Det handler Iben Benedikte Vallentin Jensens skrig om. Så hør dog efter! Så tag dog ansvar!

Bogen er et skrig om at forstå, at man ikke kan indsnævre pædagogik til teori, praksis og empiri – uden fronesis-begrebet, livsklogskab. Man kan ikke se pædagogik opdelt i enkeltdele, adskilt fra hinanden. For så  overser man helheden, man kan så, populært sagt, ikke se skoven for bar´ træer.

Man kan ikke opnå dannelse ved at opdele og adskille disciplinerne didaktik, psykologi og sociologi. Man må i den menneskelige dannelses navn grave et spadestik dybere og forstå, at dannelse handler om at blive sig selv i kraft af hinanden, og i kraft af en art forunderlig indsigt i, at pædagogik ikke er summen af beviselige data – men meget mere.

Der er med andre ord noget, som er større end det, der evident kan føres bevis for. Derfor er det begreber som ansvar, fornuft, vilje og handling, som skal i centrum, når pædagogik skal forstås.

Iben Benedikte Vallentin Jensen sætter modigt sig selv som person i spil, viser læseren hvordan hun ønsker, at Fanden selv havde taget det sidste ti-år, fordi der politisk er foragt for, at pædagogik indeholder dilemmaer, paradokser, konflikter, uenigheder, kritik, snot, blod og uforudsigelighed.

Man tror fra politisk hold, at man kan renvaske pædagogik med metoder-der-virker, synlig læring og læringsmålstyret undervisning, så man kan ensliggøre, måle, databasere, udarbejde statistikker, matrixer og fremtidsberegninger.

Det kan man ikke.

Derfor er der kun et svar: Tag politisk stilling! Tag ansvar!

Iben Benedikte Vallentin Jensen har skrevet en bog, som viser et ansvarligt selvstændigt tænkende og bedømmende lærermenneskes personlige dilemmaer i en tid, der med tsunami-agtig styrke er ved at vælte lærerprofessionen omkuld med empirisk- evidens- og datastyring, renset for menneske- og dannelsessyn.

Læs den! Tag politisk stilling! Tag ansvar!