Anmeldelse Idræt
0   1236

En vigtig vej til afgangsprøven

Hele materialet fremstår stærkt og klart med en tydelig faglig kvalitet, og man styres med sikker hånd gennem de vigtige faser i idrætsfaget på vej mod afgangsprøven.

Tjek på idræt

Fakta


Titel
Tjek på idræt

Forfatter
Birgitte Hedeskov og Kasper Gade

Pris
123,75

Sider
54

Type
Lærervejledning

Forlag
Gyldendal


Pris
211,25

Sider
128

Type
Elevbog

”Tjek på idræt” er et nyt læremiddel, der tydeligt er rettet mod arbejdet med idræt i 8.-9. klasse og med et klart sigte mod afgangsprøven i idræt. Materialet består af en elevbog og en lærervejledning samt en i-bog med medfølgende videoer og i-ark. Hele materialet støttes også af websitet tjekpåidræt.gyldendal.dk, hvor man også kan finde kopiark, der kan bruges i undervisningsmæssige sammenhænge.

Artiklen fortsætter under banneret

Materialet er stærkt og har klar, faglig kvalitet. Man styres med sikker hånd gennem de vigtige faser i idrætsfaget på vej mod afgangsprøven i idræt. De elever og idrætslærere, der måtte være bekymrede i arbejdet mod prøven i idræt, har her et meget godt og solidt materiale, som giver tydelig faglig retning og indsigt.

Læremidlets elevbog tager udgangspunkt i afgangsprøvens indholdsområder. Der arbejdes konkret med redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, kropsbasis, løb, spring og kast samt fysisk træning. Der gives her en lang række af præcise eksempler på praksis og teori, der kan hjælpe eleverne med forståelsen af de enkelte områder. Især de medfølgende modeller og figurer giver eleven og læreren et godt overblik til at fastholde fagligheden, eksempelvis figur om centrale elementer i atletik, figur om centrale elementer i redskabsaktiviteter, figur om fysisk træning, dansehjul, spilhjul, kvalitetsmodel og kropsbasismodel.

Læremidlets lærervejledning bearbejder elevbogens seks indholdsområder gennem overskrifterne: "Fokus og overblik", "Praksisområder til prøven", "Værktøjer og idésider". Det giver et meget synligt og fagligt kvalificeret indblik og giver grobund for målrettet undervisning i idræt.

Sidste del af lærervejledningen indeholder vigtige afsnit, der beskriver temastyrede forløb, eksempler på årsplaner og en grundig beskrivelse af afgangsprøven i idræt.

Hele materialet er præget af et sikkert idrætsfagligt fundament og vil klart give elever og lærere en tydelig vej mod afgangsprøven. Kan meget klart anbefales og bør være en fast del af skolens og idrætslærerens fagbibliotek.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.440 andre er allerede tilmeldt