Skolepolitik
16   888

DLF, forældre og folkekirke: Magien i undervisningen skal på dagsordenen

Læringsmål og nationale test kvæler debatten om skolen, mener folkekirken, Skole og Forældre og DLF, der i går holdt konference for 220 lærere, præster, forældre og foreningsfolk. De vil have den magi, der kan opstå i den daglige undervisning, øverst på den skolepolitiske dagsorden.

Læringsmål og nationale test dominerer den skolepolitiske debat, fastslog lærerformand Anders Bondo Christensen, forældreforkvinde Mette With Hagensen og Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen på en konference i Nyborg i går.

Det skal der laves om på, mener de. Læringsmål og nationale test er nemlig ikke det vigtigste i skolen. Det vigtigste i skolen sker i den daglige undervisning. "Magi", "under" og "social poesi" var nogle af ordene på konferencen. Den slags skal stå øverst på dagsordenen, mener de.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi skal tale om noget andet end læringsmål og effektivitet", sagde Anders Bondo Christensen.

"En dansklærer fortalte mig, at en læringskonsulent havde sagt, at eleverne kun behøvede at læse et bestemt afsnit i en roman, fordi det afsnit indløste et læringsmål. Det sagde konsulenten i ramme alvor. Der var ingen grund til, at de læste hele romanen! Men skal de da ikke mærke magien ved at læse en roman?", tilføjede lærerformanden.

Jo, selvfølgelig skal eleverne det, mente han. Hvis magien forsvinder ud af undervisningen, går noget dyrebart og uerstatteligt tabt.

At undervise er at vise undere

Forkvinden for Skole og Forældre Mette With Hagensen var inde på det samme i sit oplæg.

"En morgen uden for døren til 1. klasse hørte jeg en datter spørge sin mor: 'Hvorfor skal jeg i skole?'. 'Fordi mor skal på arbejde', svarede moren".

Men nej, skolen er selvfølgelig ikke opbevaring, tilføjede Mette With Hagensen. Men hændelsen fik hende til at tænke på, hvad hun selv skulle svare sin datter, hvis hun en dag stillede det spørgsmål.

"Så vil jeg svare hende: 'Det er fordi, at du i skolen kan opleve undere. Magi. At undervise kan nemlig være at vise undere", sagde Mette With Hagensen og mente som lærerformanden, at det ville være forfærdeligt, hvis magien bliver kvalt i læringsmål og nationale test.

Skolen er mere end det boglige

 I lighed hermed mente biskop Peter Skov-Jakobsen, at folkeskolen er - og bør være - meget mere end det boglige.

"Skolen skal være et sted, hvor der er tilværelsesoplysning. I skolen skal vi kunne lære og tale om det, der rammer os og bliver vores liv. I skolen skal vi turde se tilværelsen i øjnene og tillægge os forståelse, men også kritik af det samfund, vi danner sammen med den andre", sagde biskoppen.

"Skolen er meget mere end blotte og bare akademiske tilegnelser. I skolen lærer vi grundlæggende at være sammen med de andre, og sammen udlægge og forstå vores tilværelse. Borgerne i et demokratisk samfund har brug for denne oplevelse for at forstå, at tilværelsen er vi sammen om, og derfor kalder vi det et samfund", tilføjede han og fortsatte:

"Det ville være mærkeligt ikke at tale om, at der naturligvis også finder en tilpasning sted i skolen. Det gjorde tyskeren Roland Jahn mig opmærksom på for et års tid siden, da jeg læste hans bog 'Vi tilpassede'".

"Det hører sig til, at vi sliber kanterne af og lærer at omgås hinanden, og at vi sætter standarder i skolen. Men Jahn viser, at det kan blive gjort så smalt, at tilpasningen ikke fremmer den fælles forståelse, men jager tanken og sproget ind i én bås, og derefter gør al færdsel uden for det sprogspil - den ideologi, den religion, den politik - forbudt. Skolen kan sagtens bruges totalitært - men det skal der altid protesteres imod."

Social poesi i skolen

Ja, skolen har altid været et sted, hvor der er mere end faglige kundskaber og færdigheder på spil, sagde også professor emeritus Ove Korsgaard, der gennemgik formålsparagraffens historiske udvikling.

Skolen skal også - jævnfør formålsparagraffen - sørger for, at eleverne bliver demokratiske medborgere, og det kan lærerne ikke gøre ved bare at oplyse eleverne om statsborgerens rettigheder og pligter, nej, der skal mere til, sagde Ove Korsgaard. Han benævnte dette andet og mere 'social poesi'.

"Det er afgørende, at den opvoksende generation udvikler en følelsesmæssig fornemmelse for vigtigheden af demokratiets politiske normer", sagde professoren.

"I skolen betyder det, at hvis ikke indlæringen af kundskaber bliver understøttet af et følelsesmæssig engagement - af social poesi - så er der meget kundskab, der bliver gold", tilføjede han.

"Det var noget, Grundtvig og de andre salmedigtere vidste noget om. Når Grundtvig og de andre skrev den ene salme efter den anden, var det for at understøtte de normer og værdier, som samfundet byggede på. Det er ikke nok, at man opbygger sin viden kognitivt, nej, det skal ske med social poesi", fastslog Ove Korsgaard.

Kompetencebegrebet går i sort

Kompetence og kompetencemål er nu dominerende begreber i den officielle, danske uddannelsespolitik, påpegede en konferencedeltager under debatten. Hvad mener du om det? - spurgte han professoren.

"Kompetence kan være et udmærket begreb, men når man prøver at opstille kompetencemål for værdier og holdninger kommer kompetencebegrebet til kort. Det brænder sammen og går i sort. Det bliver volapyk", sagde Ove Korsgaard.

Virkelyst i erhvervslivet

Samfundet har altså brug for demokratisksindede borgere. Hvad med erhvervslivet? Virkelyst, især, lød svaret fra tidligere administrerende direktør i IBM Danmark Lars Clausen (rettet 6/11, red.).

"Og dér er vi et skridt foran i Danmark. Danskerne leverer altid", sagde Lars Clausen, der også har været direktør i firmaer i udlandet.

Så magien, poesien, underet, virkelysten skal øverst op på den skolepolitiske dagsorden - det var forsamlingen af 220 forældre, lærere, præster og foreningsfolk enige om.

Markedstænkningen har knust frihedstænkningen

Men lige til er det ikke - og forklaringen på, hvorfor det er så svært, er for så vidt enkel, sagde lektor ved Roskilde Universitet, ph.d. Rasmus Willig. I sin kerne, i hvert fald. Rasmus Willig har brugt seks-syv år på at grave kernen ud, fortalte han:

Den økonomiske liberalisme - markedstænkningen - har presset den politiske liberalisme - frihedstækningen (for eksempel ytringsfrihed) - ud over kanten.

Så stærk er markedstænkningen blevet, at den slipper afsted med at latterliggøre kritik. Den kalder for eksempel kritikere af folkeskolereformen 'den gamle garde'.

Egentlig kritiserer kritikerne nogle strukturelle forhold i reformen, men i stedet for at lytte til kritikken, skyder de markedsorienterede politikere tilbage på kritikerne, forklarede Rasmus Willig. Kritikerne er nu selv blevet skydeskive.

Dette retoriske trick bliver brugt over alt i samfundsdebatten - og i øvrigt også på mange arbejdspladser, fortalte Rasmus Willig.

"Der er skabt et nyt sprog. Et problem må for eksempel ikke længere kaldes et problem. Det hedder en udfordring nu", sagde han.

Konferencen er starten på en modbevægelse

Det er derfor lærere, forældre, foreningsfolk og præster nu slår sig sammen og prøver at finde nye veje. Konferencen her er et startskud, sagde Anders Bondo Christensen.

Deltagerne blev nu sat sammen i grupper svarende til, hvilken egn af landet de kom fra. Resten af dagen diskuterede de, hvordan de kan få sat 'social poesi' og 'magi' på den skolepolitiske dagsorden på hjemegnen.

Nu kender de hinanden, og det er så meningen, at de skal etablere lokale samtalegrupper, der for eksempel skal arrangere debataftener om folkeskolen - folkets skole, ikke politikernes og markedstænkernes - på højskoler og skoler og i sognegårde.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
995 andre er allerede tilmeldt