Alle disse konferencer munder ud i reportager, referater, udtalelser, som bør samles, udgives og bruges i kampen for en god og oplyst uddannelsespolitik. Min opfordring er, at alle med viden og erfaring fra skole og uddannelse nu slår ring om pædagogik og undervisning – såvel i det praktiske liv som i det forskningsmæssige.

Det på høje tid, at skole og uddannelsesfolk finder en dertil indrettet hylde at lægge alle forskelle: Venstreorienteret, humanistisk, nationalistisk, religiøs, højredrejet, kundskabsorienteret, fantasiorienteret m.m. på en hylde. Der er brug for en fælles kamp for (folkelig) oplysning til et liv i åndsfri og ligeværdig demokratisk (ud)dannelse. Det gælder folkeskolen, folkehøjskolen, friskolen, efterskolen, universitetet, alle skoler og uddannelsessteder og former.

Det er sidste sekund for fælles ansvarlig handling, for politikerne er så tæt på fuldstændigt at rette ind efter økonomi og vækst.  

Vi er forskellige som forskere, lærere, undervisere, fagforinger, tænketanke, men tiden er ikke inde til at fokusere på forskelligheder, men på det fælles: At vi vil kæmpe for en pædagogik og et formål for uddannelse, der indebærer (folkelig) oplysning til et liv i åndsfri og ligeværdig demokratisk (ud)dannelse.