Odense Kommune
0   660

Odense: De triste resultater af flere års besparelser

Odense er ifølge kommunens egen forvaltning 112.584.333 skolekroner bagud i sammenligning med andre store byer. Og det kan mærkes: lærernes sygefravær er stigende, trivslen er faldende. Hvis de millioner blev tilført, kunne hver skole blandt andet få fem-seks ekstra par hænder til at tage sig af eleverne, og det er der virkelig brug for, mener lærerformanden i Odense.

demonstration 9. september

22 skolebestyrelser har stadig ikke godkendt skolernes budgetter, da de ikke mener, penge rækker til at drive skole på en forsvarlig måde. Skolebetyrelserne har derfor tænkt sig at intensivere protesterne indtil økonomiforhandlingerne er faldet på plads. Flere skoler er i den forbindelse i gang med underskriftindsamlinger og den 9. september har bestyrelserne planlagt en demonstration. 

Et nyt notat udarbejdet af skoleforvaltningen viser, at elevernes trivsel og læring i Odenses folkeskoler er stagnerende eller ligefrem faldende. Vurderingen er, at eleverne udfordres for lidt og for sent, og at eleverne ikke længere er lige så glade for at gå i skole. Løsningen står lige for:

"Det er forvaltningens vurdering, at en tilførsel af ressourcer, så Odense når et udgiftsniveau pr. elev svarende til 6-by-gennemsnittet, vil betyde, at udviklingen vendes således, at elevpræstationerne styrkes i de nationale tests og et karaktergennemsnit opnås, så eleverne kommer over landsgennemsnittet, samtidig med at elevernes trivsel øges."

Artiklen fortsætter under banneret

De seks sammenlignelige byer er København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Randers, og hvis Odense skal være ligeværdig med resten af klubben punge ud med over 6000 kroner mere per elev svarende til 112 millioner kroner.  

Og hvad kan man så få for de millioner? Det har forvaltningen også regnet på:

"Såfremt 80% af midlerne anvendes til flere lærer og 20 % til øvrige investeringer, ville hver skole i gennemsnit kunne ansætte yderligere 5-6 lærere. (…) Det vil svare til, at hver klasse i Odense kommune i gennemsnit ville kunne tildeles yderligere 4,5 undervisningstimer pr. uge".

Lærerformand: Det hænger ikke sammen

Når forvaltningen kigger på forskning og tilbagemeldinger fra elever, forældre, lærere og andre, tegnes der et tydeligt billede: skal der rettes op på de voksende odenseanske problemer, er det afgørende, at der kommer flere lærerkræfter på skolerne.  

Lærerne har nemlig for meget at se til, for eksempel de mange elever, der skal inkluderes i folkeskolerne. Fra 2013 til 2014 faldt antallet af elever uden for den almindelige undervisning med 109, så Odense nu inkluderer 96 procent af børnene i den almindelige undervisning. Samtidig har eleverne siden 2011 gennemsnitligt fået 30 procent flere undervisningstimer, og det tærer på lærernes tid til at forberede sig og tage sig af andre opgaver. Og så har lærerene også skulle forholde sig til folkeskolereformens mange nye elementer som eksempelvis lektiehjælp og understøttende undervisning.

Alt i alt en for stor mundfuld, hvis man spørger formanden for Odense Lærerforening Anne Mette Kæseler Jensen. Hun kan desværre sagtens genkende notatets beskrivelse af folkeskolernes udfordringer:

"Skolerne har været udsat for meget voldsomme besparelser, og samtidig med de færre resurser, er der kommet flere opgaver - øget inklusion og mange undervisningstimer. Og det er de triste resultater af ubalancen, vi nu kan se - faldende trivsel, karaktergennemsnit og testresultater".

Sygefraværet blandt lærerne er steget fra 8,8 procent i 2013 til 12,5 procent i 2014, viser notatet, og lærerformanden er ikke overrasket over, at lærerstaben bliver ramt af ubalancen.

"Selvom man vil eleverne og gerne vil levere god kvalitet, oplever lærerne at arbejdsdagen simpelthen ikke hænger sammen. Derfor hører vi også om flere og flere sygemeldinger som følge af stress og arbejdspres".

På samme måde halter det også med lærernes trivsel, og af notatet fremgår det, at medarbejdernes trivsel på skolerne er faldet siden 2011, og i det hele taget har ligget lavt i sammenligning med andre kommuner.

"Ved politikerne uden for fagudvalget overhovedet noget om reformen?"

Egentlig var forvaltningen af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti blevet bedt om at undersøge, om eleverne får de timer, de har krav på. Notatet viser, at skolerne opfylder retskravet om undervisningstimer, men embedsmændene er gået et skridt videre og har også undersøgt kvaliteten og konkluderet, at både trivsel og læring er ramt.  

Notatet blev sendt ud til hele byrådet i går eftermiddags, og børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (Radikale) mener, det er godt udgangspunkt for at forhandle skolebudget med de politiske kolleger.

"Omfanget af reformens ændringer er ikke alle politikerne bekendt. Det er ikke den samme folkeskole, de selv gik i - der er kommet meget større forventninger".

Som eksempel nævner hun, at hun er selv er blevet overrasket over, hvor meget prisen per undervisningstime er faldet.  

Tom Vandsted, formand for skolebestyrelsen på Søhusskolen og talsmand for de mange skolebestyrelser, der har forsøgt at råbe politikerne op, er begejstret for, at notatet viser, at der er god grund til at være bekymret for skolernes økonomi.

"Det er et fantastisk godt notat. Når jeg har overværet byrådsmøder, har jeg tit siddet og tænkt: ved politikerne uden for fagudvalget overhovedet noget om reformen? Med det her notat får de en slags pixiudgave af skolen efter reformen. Og hvis de så fastholder, at Odense skal være en af de fattigste på skoleområdet, så er de også oplyst om problemerne".

Rådmand: større klassekvotienter og skoledistrikter

Rådmand Susanne Crawley Larsen (Radikale) udtalte i går til folkeskolen.dk, at hun vil forsøge at finde 60 millioner til skolerne, hvoraf størstedelen skal gå til flere lærere.

"Jeg regner med, at jeg selv kan pege på 60 millioner, og det kan jeg tage med ind i forhandlingslokalet. Med notatet står vi med et smukt papir, som ret godt beskriver, hvad der skal til, og hvad man kan få for pengene, men det er slet ikke det samme, som at det bliver til noget. Mine politiske kolleger har ikke været ude at sige, at de er klar med en masse penge til skolerne. Der er ikke nogen penge at dele ud af i Odense Kommune. Jeg fornemmer, at det bliver svært at finde midler, og jeg mærker ikke nogen stemning for, at der kan findes 112 millioner."

I notatet skriver forvaltningen, at de både kan pege på nye resurser, der kan investeres i folkeskolen og omlægning af eksisterende. Forvaltningen peger på skolestruktur og skoleledelse:

"… gennem strukturel og ledelsesmæssig tilpasning kan folkeskolerne udvikles økonomisk og fagligt mere bæredygtigt…"

Ifølge dr.dk peger rådmanden på, at en del af de 60 millioner kroner kan findes ved at forøge den gennemsnitlige klassekvotient, som lige nu ligger på landsgennemsnittet med 21,8, og samle de største elever på færre skoler i større klasser. Desuden nævner hun større skoledistrikter, hvor flere skoler vil få en samlet ledelse, men fortsat eksistere, som selvstændig skole.

Skolebestyrelsesformand Tom Vandsted er ikke imponeret over rådmandens løfter om at forsøge at finde 60 millioner kroner til skoleområdet:

"Jeg hoppede i sædet, da jeg hørte hendes ambition kun var 60 millioner. Det er ekstremt defensivt, når embedsværket peger på det dobbelte", siger han og tilføjer, at skolebestyrelserne selv i flere breve til byrådet har anbefalet en tilførsel på 250 milliarder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ