Odense Kommune
2   726

Odense: Forældre forkaster budgettet på halvdelen af skolerne

Skolernes økonomi i Odense bløder, og nu vil forældrene i skolebestyrelserne ikke være med mere. På foreløbig halvdelen af byens skoler nægter de simpelthen at underskrive næste års budget. Formanden for Skole og Forældre ser det som et paradigmeskifte, hvor engagerede forældre tager kampen op for folkeskolen, og hvor skolebestyrelser er blevet dygtigere til at dreje på håndtagene.

Det er de kommunale politikere, der beslutter en økonomisk ramme for skolerne, men skolernes bestyrelser skal godkende fordelingen af pengene. 17 ud af 36 skolebestyrelserne i Odense har ikke godkendt budgettet, fordi de ikke mener, det er muligt at drive skole for de midler, der er afsat.

 I et åbent brev til byrådet har forældrene desuden efterlyst 250 millioner til at lukke huller i skolernes budgetter. Odense har de senere år sparet på skolerne, og siden 2010 er skolebudgettet i Odense faldet med 25 procent. Det betyder, at kommunen nu er havnet i bunden som en af de kommuner, der bruger færrest penge per elev. Skolernes økonomiske rammer er uacceptable, mener skolebestyrelserne.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge næstformand for bestyrelsen på Rosengårdskolen Jeppe Bundsgaard betyder det, at der ikke er mere end skind og ben tilbage på skolernes økonomiske skelet:

"Vi har kunnet se, at økonomien er faldet år for år, men man starter altid med at skære fedtet væk, så det tager lidt tid, inden problemerne blev tydelige for os i skolebestyrelserne. På Rosengårdskolen har vi for eksempel haft lidt fedt i form af lejrskoler, men nu har vi også skåret dem væk og helt ind til de bare knogler. Det står lysende klart, at de klagesange, vi har hørt fra medarbejdere og ledere, har været nødråb fra skoler under nedsmeltning".

I Odense må eleverne "kun blive så dygtige, som der er råd til"

Tom Vandsted er medlem af Søhusskolens bestyrelse og er med i styregruppen for skolebestyrelser i Odense. Han er ikke i tvivl om, at skolerne mangler rigtig mange penge, og at budgetterne nu er så stramme, at bestyrelserne ikke har råderum til prioritering. For et par år siden undlod Søhusskolens bestyrelse at godkende budgettet med det resultat at kommunen gjorde det for dem. Igen i år er budgettet blevet forkastet.

"Vi kan ikke godkende noget, der er fantasterier. Vi ved godt, at der formentlig ikke sker andet, end at kommunen kører budgettet videre, så det er mere et politisk signal, vi sender. Men vi mener det ganske alvorligt: Det er ikke forsvarligt at drive skole for de penge, vi har til rådighed, og det vil vi forældrevalgte ikke tage ansvar for", fortæller han og tilføjer sarkastisk: "Alle elever skal blive så dygtige de kan, men i Odense må de åbenbart kun blive så dygtige, som der er råd til."

Tom Vandsted regner med, at mange flere bestyrelser i de kommende uger vil følge trop og nægte at underskrive budgetplaner. Kun fem skoler har godkendt budgettet.

Skolebestyrelsernes fælles oprør

Selvom det ikke har nogen opsættende virkning, at skolebestyrelserne ikke godkender budgettet, tror Mette With Hagesen, der er formand for forældreforeningen Skole og Forældre, at skolebestyrelsernes reaktion kan være med til at påvirke politikerne:

"Hvis det var en enkelt skole eller to, der nægtede at godkende budgetterne, havde det nok ikke fået den store opmærksomhed, men fordi det er over hele linjen, tror jeg det kommer til at gøre en forskel. Den fælles stemme, skolebestyrelserne har fået, kan blive svær for politikerne at sidde overhørig. Hele vejen rundt bliver der råbt vagt i gevær, og skolebestyrelserne har taget deres tilsynsansvar alvorligt og vurderet, at de ikke længere kan stå inde for den kvalitet, skolerne kan levere inden for de økonomiske rammer. Faktisk har de allerede gjort en forskel, i og med at der er skabt opmærksomhed omkring de problemer, skolerne står overfor. Jeg håber, det kommer til at betyde, at politikerne tager et ekstra kig på budgetterne".

Skolebestyrelsesmedlem Tom Vandsted tror ikke, at politikerne er villige til at åbne det indeværende skolebudget, men han håber, forældrene kan være med til at råbe politikerne op. I to åbne breve til byrådet er samtlige skolebestyrelser i Odense gået sammen om at opfordre politikerne til at sende penge til skolerne. De forældrevalgte bestyrelser har også afholdt fælles møder og inviteret politikere til debat. Nogle bestyrelser er i gang med en underskriftsindsamling blandt skolens forældre, og på Facebook har de oprettet en gruppe, "hvor de kan holde sig opdateret på det fælles oprør". At så mange skolebestyrelser har engageret sig, kan være med til at lægge pres på politikerne.

"Vidensniveauet blandt forældre i skolebestyrelser er meget forskelligt, men når man først begynder at finde ud af, hvordan det hænger sammen og begynder at pille i det, kan man se, at der er tale om et stort betændt sår. Vi er ikke en organisation, og vi er heller ikke forhandlingsberettigede. Vi er en bevægelse, der er klar til at kæmpe for og værne om folkeskolen, og det kan måske få politikerne i dialog. Det er helt revolutionsagtigt", fortæller Tom Vandsted.

 

Forældre vil ikke være kunder i butikken men medskabere

I foreningen Skole og Forældre vækker skolebestyrelsernes engagement begejstring.

Formand Mette With Hagensen peger på, at skolebestyrelserne i dag er blevet dygtigere og har fået mere indflydelse:

"Det er ofte en anden type skolebestyrelse, vi ser i dag. De er blevet skarpere på deres opgaver som bestyrelse og har fået fokus på, at de kan gøre en forskel. Når de oplever, at noget på skolen ikke fungerer, er de blevet bedre til at reagere. Det er den udvikling, vi ser i Odense".

Formanden tror også, at andre skolebestyrelser fremover vil efterligne bestyrelserne protester i Odense, da "mange skolebestyrelser rundt om i landet oplever nedskæringer år efter år".

"Jeg tror, der kan være tale om et paradigmeskifte. Fra at være kunder i butikken, går vi forældre over til at være brugere og medskabere af skolen", fortæller hun og fortsætter:

"Mange af skolebestyrelsesmedlemmerne har debatteret både folkeskolereform og lærer-konflikt, og er blevet bannerfører for folkeskolen. De er gået ind i arbejdet, fordi de har en holdning til folkeskolen og vil være med til at påvirke udviklingen og skabe en god skole i lokalområdet. Og så har vi i foreningen arbejdet meget med at kompetenceudvikle og klæde forældrene godt på".

Skolebestyrelsernes opråb har større effekt en lærerforeningens, mener Mette With Hagesen. Det skyldes, at skolebestyrelserne i Odense er en ny stemme i debatten, og at udmeldinger fra den kant ikke er hverdagskost:

"Det er næsten en automatreaktion, når fagforeninger siger, at de mangler penge, for det er jo deres rolle. Når det er brugerne og ikke de ansatte, der efterlyser penge, er det noget nyt". 

Folkeskolen.dk er i gang med at indhente en kommentar fra Odense kommune.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ