Det giver både større ro og en mere effektiv start på undervisningen, at læreren modtager eleverne i klassen, når de kommer fra frikvarter. Det viser undersøgelsen 'Effekter af specialundervisningen', som forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, med professor i specialpædagogik Niels Egelund i spidsen offentliggør i dag.

Forskerne har blandt andet observeret undervisningen i 3. til 6. klasse på fire skoler i fire kommuner. I gennemsnit går der seks minutter, før undervisningen begynder efter et frikvarter, og det går især ud over de svage elever.

"Det er enkelt. Når der ikke er en lærer til stede i klassen, fortsætter eleverne deres fritidsaktiviteter inklusive sprøjten med vand og skubben til hinanden. Læreren ankommer til et kaos og skal bruge tid på at skabe ro og løse konflikter. Det er spild af tid og giver en urolig start", siger Niels Egelund.

Når læreren står parat

Helt anderledes ser det ud for den lærer, der står parat i klassen, når eleverne kommer fra frikvarter, viser forskernes iagttagelser.

"Læreren er i gang med at skrive en plan for lektionen på tavlen, og eleverne sætter sig automatisk på deres pladser og finder deres ting frem", fortæller Niels Egelund.

Herefter introducerer læreren aktiviteterne for eleverne og fortæller, hvad de skal gøre.

"Det skaber ikke alene ro. Det lægger også grunden til et værdifuldt fællesskab, fordi eleverne oplever, at de er sammen om det, læreren fortæller dem. Der er intet kaos, og efter et stykke tid siger læreren, at det er tid til at skifte aktivitet. At læreren styrer aktiviteterne gennem timen giver arbejdsro, og eleverne trives", siger Niels Egelund.

Skolelederne skal gribe ind

Det er uacceptabelt, at lærerne ikke møder i klassen til tiden, mener Anders Balle, formand for Skolelederne.

"Det er skolelederne nødt til at gøre noget ved. De må indskærpe over for lærerne, at de skal være i klassen, når det ringer ind. Lærerne er rollemodeller, så hvis de udviser slendrian, smitter det af på børnene. Vi taler om at vise undervisningen respekt, og det er vigtigt, at den er til stede hos både børn og forældre", siger Anders Balle.

Det er ikke professionelt nok, heller ikke af lederne, når lærerne kommer for sent til timerne, understreger han.

"Hvis en elev har opført sig uhensigtsmæssigt, kan det være nødvendigt for en lærer at drøfte det med den kollega, der skal have eleven i den næste time. Men det er ikke en gyldig undskyldning, at lærerne skal nå at kopiere opgaver i frikvarteret. De skal tilrettelægge deres tid og deres forberedelse, så de kan være sammen med eleverne i de 45 minutter, en lektion varer".

Skolelederne har ikke været opmærksomme nok

Ifølge undersøgelsen er der eksempler på, at læreren først ankommer efter 20-30 minutter.

"Det skal der være en meget konkret begrundelse for. Ellers er det helt uacceptabelt", siger Anders Balle og tilføjer, at det bør være en smal sag for ledelsen at holde øje med, om lærerne er hos deres elever til tiden.

"Skolelederne ser, hvad der foregår på deres skoler, men de har åbenbart ikke være opmærksomme nok på dette problem, siden det er så omfangsrigt, som undersøgelsen påviser. Derfor vil jeg opfordre dem til at gøre noget ved det", siger Skoleledernes formand.

'Effekter af specialundervisningen - Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater', redaktion: Niels Egelund og Susan Tetler, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 330 sider, 298 kroner.