Inklusion
0   544

Ond spiral: Vikarbehov spænder ben for inklusionen

På Bækkegårdsskolen i Ølstykke er en lærer blevet fyret og dømt for at give en lussing. Lærere på skolen er dybt frustrerede - for inklusionstimerne bliver af økonomisk nødvendighed ofte brugt til at dække vikartimer

"Selvom der har været en enormt omtalt personalesag, har der overhovedet ikke været nogen imødekommenhed. Også mens sagen har kørt, er vi gentagne gange blevet taget ud og brugt som vikar. Vi har via skriftlige udtalelser i faglig klub gjort kommunen opmærksomme på det flere gange - det er jo elevernes timer", fortæller Christina Tolster, der er tillidsrepræsentant på Bækkegårdsskolen.

Ifølge lærerne på skolen modtager inklusionseleverne ikke det tilbud, de burde.

Artiklen fortsætter under banneret

Her bliver støttetimer til inkluderede elever i op mod halvdelen af tilfældene aflyst, fordi lærerne skal bruges til at dække vikarbehovet. Det har ifølge tillidsrepræsentant Christina Tolster store konsekvenser for skolens lærere og elever.

"Mange af mine kollegaer mener ikke, at de kan gøre deres job på en værdig måde. De mener ikke, at de kan give de her børn det, de har krav på og behov for", siger Christina Tolster. Hun fortæller, at det både går ud over elevernes læring, men også deres trivsel og socialisering.

"De inkluderede børn skal have hjælp til at indgå i en gruppe og en leg. De skal hjælpes med alle de basale sociale færdigheder, som de faktisk ikke har", siger hun  og kalder det en ond spiral:

"Jo mere pressede lærerne bliver des mere syge bliver de også. Der er massivt sygefravær. Hvilket også er et udtryk for, at folk ikke kan klare mere", siger Christina Tolster og tilføjer, at lærerne  med de nye arbejdstidsregler i gennemsnit får tre undervisningslektioner mere per 1. august.

Eksklusion af de inkluderede
Når inklusionstimerne bliver aflyst, går eleverne helt konkret glip af de særlige tiltag, der er udarbejdet til dem.

"Der er specifikke undervisningstiltag til de inkluderede elever. Vi laver handleplaner på, hvordan vi har vi tænkt os at hjælpe dem videre i forhold til de diagnoser og vanskeligheder de har. Men det kan vi ikke, når vi hele tiden bliver taget ud til at dække vikartimer", siger Christina Tolster, der ironisk nok oplever, at eleverne bliver ekskluderet, selvom de på papiret er inkluderede.

"Der sidder omkring 26 elever i klassen til én lærer. Så de inkluderede elever bliver overladt til sig selv. Det, synes vi, er det største problem: Vi tager elever med særlige behov tilbage, fordi de skal inkluderes, men det der sker er, at de bliver ekskluderet, fordi der ikke er resurser til dem", siger Christina Tolster med henvisning til regeringens målsætning om, at 96 procent af eleverne skal være inkluderet i folkeskolen i 2015.

Situationer, der ikke kan håndteres
Det var et slagsmål mellem to elever i januar, som blev stoppet af en lærer, som nu er blevet dømt for at give den ene dreng en lussing. Drengens mor har til Lokalavisen Egedal sagt, at det er inklusionen, som medfører de problemer, som førte til sagen.  Læreren har valgt ikke at anke sagen, fordi hun ikke mener, hun kan klare det følelsesmæssigt. Men hun siger til avisen:

"Efter at have modtaget først spytklat i hovedet, og efter endnu en rettelse af drengen, en knytnæve i ansigtet, griber jeg ud efter drengens arm for at undgå endnu et slag og for at fastholde ham. Desværre kommer jeg i den handling til at snitte hans læbe ved hans hjørnetand, som bringer indersiden af læben til at bløde lidt". (se link til højre)

Den episode og den efterfølgende sag har fået lærerværelset på stikkerne i forhold til at gøre kommunen opmærksom på de faktiske forhold. Men de oplever, at det er som at løbe panden mod en mur.

"Vi oplever, at vi kommer ud i situationer, vi ikke kan håndtere og har skrevet til kommunen: I er nødt til at gøre noget, inden det sprænger i luften, men vi har ikke fået noget svar", siger Christina Tolster.

Elevernes lovkrav

Den 25. april 2012 blev "inklusionsloven" vedtaget. Det var i den lov, specialbegrebet blev strammet op. For at sikre, at eleverne ikke bare blev sendt tilbage i normalundervisning uden støtte, blev det med et "skal"gjort tydeligt, at de har krav på støtten.

Det slog undervisningsminister Christine Antorini fast, da loven blev vedtaget i 2012:

"De udsatte børn skal tilbydes det, de har behov for. Det her handler om, at vi vil bruge de mange millioner, der bruges på specialområdet, så de kommer eleverne mest muligt til gode", sagde Christine Antorini dengang til folkeskolen.dk.

§ 3 a.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller

anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.«)

De svageste elever i folkeskolen
Birgitte Hove er formand for skolebestyrelsen og forælder på skolen - hun fortæller, at det drejer sig om økonomi:

"Det ulykkelige er, at der ikke er penge til vikardækning, så derfor tager de inklusionslærerne ud - så de kan dække vikartimerne. Men det er i perioder den økonomisk mulige prioritering. Skoleledelsen kan heller ikke lade hele klasser sidde helt uden lærerdækning", siger hun og tilføjer:

"Et er at der er tilført midler til inklusionsdækning. Men skoleområdet bør også have midler nok til vikardækning. Budgetrammen til det er desværre helt ude af vores hænder."

Bjarne Nielsen er formand for Pædagogiske Psykologers Forening, han fortæller, at det er en kendt problematik, at specialundervisningen holder for, når der er brug for at dække skolernes vikarbehov. Det økonomiske hensyn kommer simpelthen først.

"Det er helt uantageligt, fordi de timer, der er bevilget til børn med særlige behov, skal også gå til børn med særlige behov. Det kommer ikke dem ved, at skolen har nogle andre problemer", siger han og uddyber:

"Det er voldsomt uheldigt for de her elever, for man må forudsætte, at der er planlagt noget med de her timer. Det vil sige, at der er planlagt noget for de svageste elever i folkeskolen. Og det afbryder man af nogle hensyn, der ikke bliver taget for de svageste elever. Det er meget uheldigt, selvom man kan have forståelse for, at skolelederen gør det", siger Bjarne Nielsen.

Ingen kommentarer
Christina Tolster fortæller, at de inkluderede elever på Bækkegårdsskolen har forskellige reaktioner, når de ikke modtager det tilbud, som de har krav på og behov for:

"Nogle reagerer passivt og lukker sig inde i sig selv og gør ikke rigtigt noget. De kigger bare ud i luften. Men vi har også en del, der reagerer aggressivt: De slår og sparker og kaster med ting. De kan ikke rumme, at de sidder i en klasse med så mange andre børn, hvor de selv skal finde ud af, hvad de skal gøre. Det kan de ikke navigere i. Det er jo derfor, der er søgt ekstra resurser til dem", siger hun.

Udover at inklusionstimerne i vidt omfang bliver brugt på vikardækning, har lærerne det problem, at de ikke har fået efteruddannelse nok til at kunne håndtere inkluderede.

"Vi kommer til at stå i nogle situationer, vi ikke er uddannede til at håndtere. Presset bliver større, for man står uden at vide, hvordan man skal håndtere en situation. Og man prøver efter bedste evne, for man gør det, man tror, er det bedste i situationen", siger Christina Tolster.

Egedal Kommunes byråd har i begyndelse af maj besluttet, at lærerne inden for de kommende to år skal have efteruddannelse, der skal hjælpe dem til at håndtere inklusionen.

Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Jette Handberg, der er leder af distrikt Stenløse og dermed Bækkegårdsskolen. Hun ønsker ikke at udtale sig om sagen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.962 andre er allerede tilmeldt