Undervisningsministeriet anvender en fremskrivningsmetode, kaldet profilmodellen, som spåkugle for ungdommens uddannelsesniveau. I 2009 kunne ministeriet forudse, at cirka 88 pct. af de, der afsluttede 9. klasse, senere vil gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Frem mod 2011 rykkede det tal helt op på 93 pct., men udviklingen er nu stagneret fra 2011 til 2012, viser netop offentliggjorte tal (Find link til højre). På trods af den nu stagnerede udvikling er formanden for UU Danmark tilfreds.

"Jeg synes, vi er rigtig godt på vej. De første procenter er vel nemmere end de sidste, men at rykke fra 88 til 93 pct. på to år er flot, så der er jeg rigtig optimistisk", siger Mark Jensen.

Reelt er det kun 89 af de 93 pct., der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. De resterende fire pct. går en anden vej og gennemfører en videregående uddannelse via kvote 2-optagelse, og derfor tæller de med i statistikken.

EUD-reform skal få flere drenge med

Et dyk ned i tallene fra undersøgelsen viser, at pigerne trækker gennemsnittet op, og isoleret set opfylder de lige nøjagtig den officielle målsætning om, at 19 ud af 20 skal have en ungdomsuddannelse. Det vil ifølge profilmodellen kun lykkes for 91 pct. af drengene.

"Vi ved, at uddannelsessystemet er skruet sammen på en måde, som passer pigerne bedst. Og mange drenge mangler desuden praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Vi kan håbe, at det med EUD-reformen kan blive bedre", siger Mark Jensen.

Det forventer undervisningsminister Christine Antorini, at det vil. Den nye erhvervsuddannelsesreform vil medføre en stigning i antallet unge med en ungdomsuddannelse, siger hun.

Reform: Nu er der karakterkrav til erhvervsuddannelserne

"Med den nye reform af erhvervsuddannelserne, vil vi motivere endnu flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det vil være med til, at vi fortsat kan øge andelen af unge, der får den ungdomsuddannelse, der er så vigtig for, at de kan klare sig godt i tilværelsen," siger hun ifølge en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

Men den nye reform kommer først til at træde i kraft efter 2015, så derfor kan EUD-reformen ikke bruges til at rykke fra 93 og op til 95 pct., siger Mark Jensen, der ærgrer sig over, at regeringen ikke har afsat penge til at give UU-centrene de fornødne redskaber til at

"Man kunne godt have ønsket, at vi skulle spille en rolle i forhold til den politiske ambition om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Jeg er ærgerlig over, at UU-centrene er sat på bænken, når vi egentlig burde være på banen", siger UU Danmarks formand.

UU-fyringer: 140 millioner kroner spares ved 'fokuseret' vejledning

Flere med udenlandsk herkomst uddanner sig

Mark Jensen bemærker, at der stadig er udfordringer i at få flere unge danskere med udenlandsk herkomst til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men at det går den rigtige vej.

"Vi ved jo, at nogle sent ankomne tosprogede har sværere ved at få fat i uddannelsessystemet, så der ligger noget naturligt i, at tallet er mindre for den gruppe", siger han og henviser til, at det er 87 pct. af unge med udenlandsk herkomst, der får en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesvalg: "Det er forældrene vi skal vende"

"En af de grupper, der virkelig er sprunget uddannelsesmæssigt de seneste ti år, er de tosprogede, som har fundet ud af, at det er noget af det, de kan gøre for deres eget bedste. Især pigerne klarer sig godt, men drengene er også på vej. Det er godt for de unge, for integrationen og for Danmark", siger Mark Jensen.