Nationale test
42   5172

Nyt redskab: Københavns lærere kan følge elevernes udvikling i de nationale test

Souschef på Rådmandsgades Skole Martin Wåhlin mødte op, hver gang en klasse tog nationale test og bød højtideligt velkommen. Men ærligt talt syntes han ikke, testene kunne bruges til ret meget. Han gik til fagdirektøren med sine frustrationer, og nu har København fået udviklet et redskab, der måler elevernes læseudvikling.

På KL's kommunaløkonomiske forum i Aalborg i dag præsenterer fagdirektør i Københavns børne- og ungdomsforvaltning Tobias Børner Stax kommunens nye værktøj, "Beregneren" for kolleger fra resten af landet.

Med Beregneren kan læsevejledere og dansklærere følge hver enkelt elevs læseudvikling over tid via elevernes score i de obligatoriske og de frivillige nationale test. Dermed måler man pludselig, hvor meget eleverne har flyttet sig i testene, og ikke bare hvor de ligger i forhold til et landsgennemsnit. (rettet 9/1 14.34, red.)

Artiklen fortsætter under banneret

Ingen sammenhæng mellem høje resultater og stor fremgang

Skoler med mange elever, som scorer lavt i de afsluttende prøver, omtales ofte som lavt præsterende skoler, men det er en logisk kortslutning, konstaterer Martin Wåhlin og udvikleren af "Beregneren", Jakob Wandall i en kronik (se link til højre)

"Data viser, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem fagligt niveau og progression. Vi må vænne os til at tænke anderledes om, hvad vi mener med god skolekvalitet: De bedst præsterende skoler - dem der flytter elevernes mest rent fagligt - kan godt have de fagligt dårligst præsterende elever".

Jakob Wandall kender de nationale test indefra, da han som chefkonsulent i Undervisningsministeriet var projektleder på udviklingen af dem. I dag er han partner i firmaet NordicMetrics og har brugt 11 københavnske skolers testresultater i to læsetest med to års mellemrum til at udvikle en ny progressionsskala. Det var i den forbindelse, det viste sig, at der ikke var nogen sammenhæng mellem, hvilke skoler, der lå højt i læsetestene, og hvilke der havde den stærkeste læseudvikling. 

Skalaen er inspireret af den amerikanske Lexile-skala og er kernen i Beregneren, som læsevejlederne på alle de københavnske folkeskoler præsenteres for ved workshops i øjeblikket.

 Excelark

"Ideelt set var det jo bare en knap i testsystemet", siger Martin Wåhlin og viser, hvordan man kopierer elevernes testresultater fra testsystemet over i Beregnerens Excel-ark. Når man har lagt to test ind for den samme klasse, fx 2. og 4. klasses læsetest, beregnes progressionen for hver enkelt elev i afkodning, læseforståelse og tekstforståelse, og så kan man sammenligne med nationale vækstkurver fastlagt ud fra de første 15.000 elevers score i de nationale læsetest i 2010 og se, om hver enkelt elev rykker sig i henhold til "sin" kurve.

Sådan bruges beregneren
 
"Jo mere data, vi har på vores elever, jo bedre", synes Martin Wåhlin. Han og Jakob Wandall har oplevet, at lærerne er blevet nysgerrige og engagerede, når de pludselig ikke bare kan se, hvor deres elever ligger i forhold til et landsgennemsnit, men i stedet kan se hvordan de udvikler sig.

"Det sætter gang i den didaktiske samtale, og det er jo den, der højner niveauet", siger Martin Wåhlin.

På længere sigt håber de at kunne udvide Beregneren med grafer over elevernes testforløb, så man hurtigt kan få overblik over, hvor meget tid eleven har brugt på de enkelte opgaver og dermed se, om årsagen til et uventet resultat er, at eleven har krydset af uden at læse teksten.

Måler læring

Fagdirektør i Københavns børne- og ungdomsforvaltning Tobias Stax tog for halvandet år siden kontakt til Jakob Wandall, fordi han var enig med Martin Wåhlin i, at det er ærgerligt, at man bruger tid på nogle test, som ikke er mere anvendelige i hverdagen, og hvor det kan være svært at se, om meget læsesvage elever og meget dygtige elever faktisk får det ud af undervisningen, som de bør.

"Nu får vi mulighed for at følge med i, hvad den enkelte elev får ud af undervisningen og se, om de flytter sig som forventet. Det synes jeg giver mulighed for en spændende dialog med skolen, mellem leder og lærere og mellem lærere og elev og forældre", siger Tobias Børner Stax.

"Og så er det ikke et spørgsmål om nye data eller flere data - nationale test er noget man i forvejen bruger tid på ude på skolerne. Nu kan vi bare bruge dem mere systematisk til at se, hvad eleverne lærer".


Tobias Børner Stax fortæller om Beregneren på KL-konferencen KØF i dag, netop fordi han ser den som en mulighed for at måle progression i forhold til læringsmål.

"Og hvis der er noget, der rykker i den her folkeskolereform, så er det, at vi skal arbejde efter læringsmål!"


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.174 andre er allerede tilmeldt