Jack Stenner og hans forskningskolleger brugte 12 år med forskningsbevillinger fra det amerikanske sundhedsinstitut til at udvikle Lexile-systemet, som nu er på vej til Danmark.

Lexile-skalaen går fra begynderlæsning til professorniveau og måler læsere og tekster på samme skala.

»I måler temperatur i celsius, og jeg måler i fahrenheit, men det er ikke noget problem at oversætte fra den ene skala til den anden. På samme måde er Lexile en skala, og man kan oversætte resultater fra eksisterende læsetest til Lexile-skalaen. På nuværende tidspunkt har vi kædet 50 eksisterende test sammen med Lexile-skalaen, og det har kunnet lade sig gøre med dem alle sammen, hvilket viser, at der altså er noget, der hedder 'læsning', som kan måles«.

Administrerende direktør for og grundlægger af firmaet bag Lexile, ph.d. Jack Stenner fra North Carolina, er i København i nogle få timer på et Europa-krydstogt med familien og har valgt at bruge tiden på at præsentere Lexile for danske læseeksperter. Og det første, han fremhæver, er, at Lexile grundlæggende baserer sig på den legendariske danske statistiker Georg Raschs arbejde.

Det unikke ved Lexile-skalaen er, at den samme skala kan bruges til at angive en persons læseniveau og en teksts læsekompleksitet. Hvis man er en 880 Lexile-point-læser, så vil man trives godt med at læse den første Harry Potter-bog (på engelsk), som også er på 880 point. Det svarer til, at den pågældende ville svare rigtigt tre ud af fire gange, hvis nogle af de meningsbærende ord var taget ud, og læseren skulle vælge det rette ord.

»Det har vist sig at være det rette match i forhold til at blive udfordret, så man udvikler sig og ikke keder sig undervejs, og samtidig er det nok til, at man kan læse bogen uden at få hjælp«, forklarer Jack Stenner.

For ham er det vigtigt, at Lexile-skalaen ikke viser, om man ligger i den øverste eller den nederste gruppe for sin alder. I stedet er den bygget op, så den viser vejen fra læsestart (200) til, hvornår man kan læse de tekster, som er nødvendige for at klare sig i high school, på universitetsniveau eller i arbejdslivet. For eksempel ligger avisartikler på 1.200-1.400 Lexile-point med den engelsksprogede danske avis Copenhagen Post på 1.390, mens en amerikansk college-optagelsesprøve ligger på 1.210 Lexile-point.

Indbygget læsetest

Eksisterende læsetest kan som nævnt omsættes til Lexile-skalaen, men ifølge Jack Stenner har det vist sig, at det er begrænset, hvad der er vundet ved at få læseeksperter til at opfinde opgaver, som tester de mange forskellige aspekter af læsning. Læseværktøjet Oasis skaber automatisk læsetestopgaver ud af de tekster, læreren eller eleven selv vælger - tekster, som hentes i store eksisterende databaser. Med jævne mellemrum skifter maskinen et ord i teksten ud med fire valgmuligheder, som læseren skal vælge imellem. Når man har læst teksten, får man en score og et overblik over de ord, man har mødt undervejs, og man får dem læst højt og forklaret. På baggrund af, hvordan man klarer læsningen af det samlede antal tekster, man har læst, beregner Oasis, hvor man ligger på Lexile-skalaen, og læreren kan følge elevens og klassens udvikling.

»Selvfølgelig har vi fået kritik, først og fremmest har læseeksperter sagt, at så enkelt kan det ikke være. I må have fejet en masse væsentligt ind under gulvtæppet, når I kun bruger én type opgaver til at bedømme elevens læseniveau. Og folk siger, at de kan vælge det rigtige ord uden at læse hele teksten. Og det er jo alt sammen sandt, når man kun kigger på den enkelte opgave«, siger Jack Stenner.

Sådan reagerede den danske professor Svend Kreiner også, da han første gang blev præsenteret for Lexile og Oasis. Men han blev overbevist, da han så, hvor tæt en ren computerberegning af sværhedsgraden i 750 forskellige tekster lægger sig op ad den Lexile-værdi, som teksterne får efter at være læst af mindst 50 mennesker, som alle har besvaret ordopgaverne undervejs. Professoren, der har været med til at udvikle systemet bag de danske nationale test, er så imponeret af både Lexile-skalaen og den automatiske test-generator, som er bygget på det, at han er gået i samarbejde med den tidligere chefkonsulent i Skolestyrelsen Jakob Wandall om at forsøge at få udviklet hele systemet på dansk.

Med værktøjet Learning Oasis kan en lærer bede samtlige elever i klassen læse en test om fotosyntese, men tilpasset, så alle læser tekster på deres eget Lexile-niveau - og samtidig træner faglig læsning.

»Der vil selvfølgelig være oplysninger, som man ikke får med, når man læser på det laveste niveau. Men der kan også være oplysninger, som kun er med i testen med det lave Lexile-tal, og på den måde vil den svage læser måske byde ind med nogle input i klassediskussionen«, påpeger Jack Stenner.

Find en bog

På lexile.com og mange amerikanske staters hjemmesider finder man også »Find-a-book«-maskinen. Her kan man indtaste sit Lexile-niveau, sin alder, og hvilke genrer man godt kan lide. Så præsenterer maskinen en stribe velegnede bøger, som man kan putte på sin læseliste - og man kan også klikke sig direkte til netboghandlen og købe den bog, man vil have, eller klikke på biblioteksknappen, som viser vej til det nærmeste bibliotek, der har bogen på hylden. På den måde kan maskinen, lærere, forældre og bedsteforældre støtte en skoleelev i at få læsetrænet i sommerferien og fritiden ved hele tiden at sikre, at der er spændende bøger til rådighed i præcis den rette sværhedsgrad.

»De ti procent bedste læsere i amerikanske 5.-klasser læser 33 minutter om dagen. Det gælder inden for læsning som inden for alle andre felter - ekspertise kræver daglig træning, og det kræver meget træning«, påpeger Jack Stenner.