"Det er vigtigt at reagere på elevers mistrivsel. Også selv om man er i tvivl om årsagen til en elevs mistrivel, og eleven synes, at man blander sig. Så kan man forklare, at "ok, jeg tog fejl, men jeg lægger mærke til dig", og det kan betyde, at eleven senere vender tilbage og vil tale om sine problemer", siger psykolog Charlotte Diamant, der holder eftermiddagens kursus om børn, unge og stress i PsykiatriFonden.

Man skal tale om problemerne. Det er en måde at bryde tabuer på, lyder budskabet.

Charlotte Diamant fortæller, at stress hos børn og unge kan have mange udtryk, og at årsagerne kan være forskellige. Præcis ligesom hos voksne. "Stress er ingen sygdom. Det er et symptom, men det kan føre til sygdom. Stress kan føre til psykiske problemer som depression, angst og selvskade. Derfor skal man reagere på mistrivsel hos børn og unge".

Når kaos-linjen overskrides Hun viser, hvordan forskellige opgaver i skolen, aflevering af hjemmeopgaver, fritidsaktiviteter og træning, familiearrangementer, tanker om fremtiden, fritidsjob og venner kan opleves som stablet op ovenpå hinanden - kasse efter kasse - uden at man opdager, at man har overskredet sin sårbarheds-tærskel. Her begynder mistrivslen. Et par opgaver - kasser - mere ryger ovenpå, og pludselig har man overskredet sin kaos-linje. Så er det alvorligt og kan i værste fald betyde angst og depression.

"Det begynder måske med træthed, manglende glæde, øget psykisk følsomhed, koncentrationsbesvær og søvnløshed. En følelse af hjælpeløshed og overbelastning af informationer. Så kommer de fysiske symptomer som rysten, hovedpine, træthed, uro, ondt i maven - eller hvordan man nu reagerer. Nogle bliver aggressive, andre trækker sig tilbage", forklarer Charlotte Diamant.

Som ung oplever man mange sociale udfordringer. Tanker om hvem man er, hvad man skal være og hvem man skal være. "Tidligere talte man om den unge som 'pilgrimmen', der skulle finde ud af, hvordan hun kommer frem til målet. Nu taler man om 'vagabonden', hvor den unge selv har ansvaret for, hvor hun skal hen. Det er et stort pres".

De stressede piger - og drenge På kurset denne eftermiddag hos PsykiatriFonden er samlet omkring 20 folkeskolelærere, AKT-lærere, gymnasie- og HF-lærere, lærere fra erhvervsuddannelserne, UU-vejledere og ansatte i jobcentre. Nogle der hver dag har kontakt med unge. De taler om, at de især ser stress hos de pligtopfyldende og perfektionistiske piger, men at når de taler nærmere med drengene, er der også nogle af dem, der har tegn på stress. De kan bare være sværere at spotte.

"Der er især to grupper af piger, der oplever stress. Det er de velbegavede stræbere, der skal leve op til egne høje forventninger, og så er det de små voksne, der kommer fra hjem med problemer", siger Charlotte Diamant, der også møder mange af dem i sit arbejde.

"Vi møder dem bestemt. Den ene type stressede elever afleverer deres opgaver, mens den anden gruppe ikke afleverer, fordi de ikke synes, det er blevet godt nok", siger en gymnasielærer.

"Vi har svært ved at se symptomerne. Vi tænker ofte, at der er tale om misbrug af hash i stedet", siger en erhvervsskolelærer.

De taler om, at hash netop dæmper symptomerne og derfor er farligt. En fortæller, at mange unge med ADHD selvmedicinerer sig med hash og kommer ud i et større misbrug.

Skriv og brænd Når stress er konstateret, hvad gør man så? Som lærer og vejleder kan man hjælpe eleverne med at få et overblik over de mange opgaver, der tårner sig op ovenpå hinanden. Hvis man hjælper med at liste opgaverne op, kan eleven bedre prioritere. Man kan se på de små opgaver, man kan droppe nogle af de mange ting på listen, og hvis der er for store opgaver tilbage, må man lære at bede om hjælp. Måske skal man have professionel hjælp.

"Hvis eleven ikke oplever en sammenhæng i arbejdet på skolen, hvis opgaven ikke giver mening for eleven, så risikerer man stress. Eleven skal også lære at acceptere følelserne og ikke kæmpe imod. Det er første skridt", siger Charlotte Diamant.

Hun fortæller, at flere unge har glæde af at skrive essays om deres følelser eller skrive dagbog. Nogle af dem, hun har talt med, fortæller så at de bagefter brænder papiret, de har skrevet på. Det kan hjælpe. Faktisk viser det sig at personer, der skriver traumatiske begivenheder ned, har færre sygedage. Så det kan være en metode for nogle.

En plan over dagligdagen De unge skal lære at strukturere, skabe sig et overblik, prioritere og lære at sige til og fra. Det er også vigtigt, at de lærer deres egne signaler for stress og ved, hvad der er belastende for netop dem. Det kan man hjælpe dem med som lærer.

"Måske skal de have hjælp til at lave en plan over dagligdagen. Hvor de også husker at dyrke motion og grine. Det skal der være plads til. Man kan også hjælpe dem med at overveje, hvad der er det allerværste, der kan ske. Og hvad sandsynligheden er, for at det sker. Det kan godt skabe ro i hovedet at finde ud af, at det måske slet ikke er særlig sandsynligt, at det værste sker. Eller at få gradueret hvad det værste kan være. Det vigtigste er, at de unge ikke går med tankerne alene", siger Charlotte Diamant.

Eleverne skal også have hjælp til at se, at de ikke er alene. Og at de ikke er de eneste i verden, der føler netop sådan her.

Hun beder lærere og vejledere om at huske, at de stressede unge suger energi ud af dem, så de skal huske, at de selv er i spil i dette arbejde. Som lærer skal man også passe på sig selv og kunne henvise videre, når det er nødvendigt.

"Hvis I ikke selv har overskud, kan I ikke hjælpe eleverne".

PsykiatriFonden holder kurser på grundskoler og ungdomsuddannelser om psykiske sygdomme, om børn med psykisk syge forældre og om børn, unge og stress. Man kan bestille gratis kurser i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.