0   147

Skolemad

Bævrende bugflæsk og gule ærter samt plukfisk stod på menuen, da skolebespisningen blev indført som en slags velgørenhed i 1800-tallet. Først i 1900-tallet blev skolemad et offentligt anliggende.

Børn kan ikke lære noget i skolen, hvis de er sultne! Det er en af de ting, som skolelærere stort set altid kan blive enige om - og også var det for over 100 år siden.

Hvor diskussionen om skolemad nu ofte er en pædagogisk og sundhedsmæssig diskussion, gjaldt det i slutningen af forrige århundrede om at afhjælpe social nød. En række byer indrettede i 1800-tallets slutning lokaler til skolebespisning. Her kunne de fattigste af folkeskolens børn modtage et måltid varm mad et par gange om ugen. I 1900-tallets begyndelse blev dette et offentligt anliggende og især en socialdemokratisk mærkesag.

Artiklen fortsætter under banneret

Bespisningen blev dog opfattet som velgørenhed og på linje med de foreninger, der sørgede for fodtøj, ferieophold og konfirmationstøj til ubemidlede skolebørn. Sagen havde bevågenhed fra højeste sted, idet Dronning Louise aktivt støttede den københavnske bespisningsforening. Ved en særlig lejlighed aflagde hun ligefrem besøg i en Københavnsk skolekælder, hvor børnene spiste, og hun smagte på menuen, der i dagens anledning bestod af sødsuppe og flæskesteg med rødbeder og kartofler. Normalt var maden mere robust og billig: grød, farsretter, flæsk, gule ærter og plukfisk var blandt de faste indslag.

Hvor der ikke er adgang til skolemad, er madpakken løsningen - både dengang og nu. På Fødevareministeriets ide-hjemmeside www.madklassen.dk gives gode råd om sunde og lækre madpakker, og det understreges, at »I alle gode madpakker skal der være noget godt brød, noget kød- eller fiskepålæg, grønsager og frugt«. Det svarer sådan set meget godt til idealet for 100 år siden - men det var både da og nu svært at leve op til.

{Old}

Flink

I min barndoms folkeskole et stykke ind i 1950'erne oplevede jeg for første gang dette at få en karakterbog. Måske hed det en meddelelsesbog, og nogle steder kunne sådan en indeholde andet end karakterer og være en slags kontaktbog mellem skole og hjem. Skalaen var på tre trin, man kunne få flink, jævn eller ringe. De svageste kom i hjælpeklasse eller særklasse. Lærer eller skoleinspektør kunne tilføje en slutbemærkning af typen: »Det er skolens opfattelse, at Gyda med sin nuværende indsats kan få vanskeligt ved at blive oprykket i næste klasse«. Det var svært for en elev at komme hjem med sådan en karakterbog.

Professor Higgins

(New)

UG

Nu er flinkeskolen afskaffet, og der står ikke længere flink i nogen meddelelsesbog fra skole til hjem. Men evalueringssystemerne er udviklet i pagt med tidsånden, som vil sætte mål på alt, og det, der ikke kan sættes mål på, marginaliseres. Skalaer kommer og går, nu ofte efter udenlandske mønstre, men alligevel ikke så lette at omsætte. Ørsteds skala, den med karakterer som ug, mg og g (alt var principielt godt, medmindre det var mådeligt eller slet), holdt sig i langt over hundrede år, 13-skalaen i omkring 40 år. Jeg gætter på, at 12-skalaen har sidste salgsdag væsentligt før.

Old school/new school


Vi graver i historiske gemmer 
og sætter kuriositeterne 
i perspektiv med 
nutiden.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet