Anmeldelse

Pit Stop 3

Pit Stop 3

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Engelsk i 3. klasse skal være sjovt, lærerigt og interessant, og for at levere den vare har jeg længe ledt efter varieret materiale - og været på kurser for at blive inspireret af de bedste. Derfor synes jeg, det er skønt at få fingrene i "Pit Stop" for 3. klasse. Det er så fint sammensat. Jeg kan godt lide, at bøgerne lægger op til aktiv brug af sproget blandt andet gennem Cooperative Learning-strukturer. Eleverne lærer ord og sætninger, de kan bruge i hverdagssituationer og det gør sprogundervisningen nærværende. Ordforrådet er centralt hele systemet igennem.

Fakta:

Titel: Pit Stop 3

Forfatter: Chris Carter, Trine Sofie Lausten

ISBN: 9788723035783

Pris: 131,25 kroner

Sider: 72 sider

Type: Bog

Forlag: Alinea

Topic book har ingen fotos, men mange billeder tegnet i en sød og humoristisk streg, der nok skal falde i aldersgruppens smag. Rim og remser, sange, dialoger og små fagtekster er med til at gøre materialet meget alsidigt og komplet. Her er samlet inspiration mange steder fra, og hvis du har undervist i 3. klasse engelsk før, kan du sikkert genkende ideer og metoder.

Task book er et engangsmateriale og ikke flerårigt som på de lidt ældre "Pit Stop"-årgange. Den kan man arbejde med på flere niveauer, og det er altid en fordel, at der er plads til udfordringer for alle elever. Bagerst er et par smarte sider, hvor eleverne kan lave deres egen ordbog.

I Copy sheet er der et udmærket eksempel på en årsplan tilpasset Fælles Mål i engelsk, hvor aktiviteterne fra bogen er sat ind i et skema. Her kan man selv tilføje ugenummer. Teacher's guide er hjertet i systemet, den skal man læse og lade sig inspirere af.

De små fine animationsfilm, der afslutter hvert emne, er gode, fordi figurerne taler langsomt og med pause imellem sætningerne. Ordforrådet til filmene står på den tilhørende side i topic book. Jeg mangler dog, at man kan tilvælge undertekster på engelsk, da det ville være en hjælp til ordgenkendelse.

Det bliver spændende at se, hvad "Pit Stop 4" byder på.