500 fagblade døde efter portostigningerne

Det såkaldt terrængående magasin om pædagogik og skole, 'Opinion' er langt fra ene om at være bukket under for de massive portostigninger, der er fulgt i hælene på regeringens fjernelse af portostøtten til fagblade. 500 blade er lukket.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er bladet Civiløkonomen, der har talt op i medielandskabet efter portostøttens bortfald. De Konservatives medieordfører Carina Christensen vil nu have undersøgt, hvorfor portoen er steget så voldsomt efter fjernelsen af den offentlige støtte til distribution af fagblade. Meningen var, at konkurrence mellem Post Danmark og firmaer som Bladkompagniet og Forbrugerkontakt skulle have holdt prisniveauet nede:

"Post Danmark skal ikke kunne udnytte situationen og få monopol. Hvis det er rigtigt, at vi kan konstatere, at der ikke er kommet gang i markedet, så må vi have undersøgt, hvad det er for nogle hindringer", siger hun til Berlingske Tidende i dag.

Også fagbladet Folkeskolen er hårdt ramt af de voldsomme portostigninger og beskåret sidetallet betydeligt.

Læs mere