0   43

Analyse: Alt for lang ventetid hos PPR

Et års ventetid på at komme i kontakt med en pædagogisk-psykologiske rådgivningsenhed. Det er situationen i en række kommuner, viser en ny undersøgelse som Pædagogiske Psykologers Forening har foretaget i samarbejde med Landsamrådet for PPR-chefer.

"Det er alt for længe tid at vente. Der bør højst gå to måneder, fra behovet opstår og kontakten er knyttet. Konsekvensen af den lange ventetid er, at mange børn alt for sent får hjælp", siger Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening.

Artiklen fortsætter under banneret

Undersøgelsen viser, at 44 kommuner eller tæt på halvdelen har en ventetid på to måneder eller derover. Forklaringen skal man ikke lede længe efter. Der er stor forskel på, hvordan rådgivningerne er normerede, så stor at antallet af psykologer varierer fra under en til tæt på fem per 10.000 indbyggere.

"Der er ingen tvivl om, at der i nogle kommuner er så dårlig en normering, at PPR ikke kan nå at løse deres opgaver", siger psykologformanden.

De store forskelle er ikke et nyt fænomen. En undersøgelse foretaget i 1994 påviste det samme.

"Men med de nye kommuner har PPR fået flere opgaver. Det gør situationen mere alvorlig", siger Bjarne Nielsen. "Kommunerne har for eksempel overtaget den vidtgående specialundervisning med ansvar for undervisning af de sværest handicappede. Konsekvensen af den dårlige normering på mange rådgivninger er, at handicappede og deres forældre bliver stillet meget forskelligt", siger Bjarne Nielsen.

Vanskelige sager bliver ikke opdaget

At der er meget få psykologer i nogle kommuner går ud over kontakten til skolerne. Dermed opstår der risiko for, at store opgaver ikke bliver løst.

"Vanskelige sager, for eksempel børn der reagerer indadvendt, vil kunne holde sig skjult temmelig længe. Vi ser så senere hen pubertetspiger, der snitter sig og andre alvorlige sager", siger Bjarne Nielsen.

Psykologformanden mener, at hans forenings undersøgelse viser, hvor problematisk det er at lade de enkelte kommuner selv forvalte området.

"20 år med decentralisering har vist, at en del kommuner ikke er istand til at lave en udbygning af PPR, der modsvarer de lovkrav, der er. Derfor bør der indføres centrale minimumskrav", siger Bjarne Nielsen.

Undersøgelsen viser også, at det er begrænset, hvad der bliver anvendt af ressourcer på forebyggende arbejde.

52 PPR-enheder anvender under 25 procent af arbejdstiden på forebyggende arbejde. Den resterende tid anvendes til arbejdet med konkrete børnesager.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet