Karakterkommissionen forsvarer -3

Selvom karakterkommissionsformand Katherine Richardson har nævnt decideret sabotage af undervisningen som begrundelse for at bruge den foreslåede minus-karakter -3, så siger hun nu, at den ikke er en opførselskarakter, mens en standpunktskarakter.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Karakterkommissionen har i dag sendt en pressemeddelelse ud for at forklare meningen med den omdiskuterede karakter under 0.

"Karakteren 3 skal, ligesom alle andre karakterer, benyttes til at udtrykke en elevs/studerendes faglige standpunkt", understreger kommissionen med professor Katherine Richardson i spidsen.

"Det er ikke en undtagelseskarakter, og det, at den er negativ, betyder ikke, at den har en særlig hård virkning, når gennemsnittet skal beregnes".

Katherine Richardson peger på, at der ikke skal mere end et syv-tal (den tredjehøjeste karakter i den nye foreslåede skala) til at opveje et -3, når man beregner gennemsnit. I 13-skalane kræves et 13-tal for at opveje bundkarakteren 00.

Meningen med -3 er at udtrykke, at eleven i i markant grad ikke opfylder målene:

"Kommissionen har lagt vægt på at have to karakterer for ikke-beståede præstationer, således at det kan markeres, hvor langt fra bestågrænsen præstationen ligger, og således at det kan betale sig at gøre en indsats, også selv om man ikke består", forklarer kommissionen i sin pressemeddelelse.

Da kommissionen fremlagde sit forslag til ny karakterskala forleden, sagde Katherine Richardson:

"En elev, der slet ikke har prøvet, og som måske oven i købet har saboteret undervisningen, skal have -3".

Undervisningsminister Ulla Tørnæs var betænkelig:

"-3 signalerer, at eleven ved mindre end ingenting. Hvordan kan man det?".

Powered by Labrador CMS