Næse for skimmelsvampe

Langvarigt indeklimamysterium på Usserød Skole er måske løst

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En civilingeniørs følsomme næse kan blive af afgørende betydning for lærere og elever på Usserød Skole i Hørsholm.

Skolen har gennemgået omfattende renovering, gamle bygninger er revet ned, og nye er bygget, men trods alle bestræbelserne på at komme et kraftigt indeklimaproblem til livs har en gruppe af indeklimaramte lærere til stadighed haft problemer med at arbejde i én bestemt bygning på skolen - en gammel bygning, der huser børnehaveklasserne.

Alle former for tekniske måleapparater har været brugt for at finde problemets årsag, men nu har en nyansat civilingeniør fra firmaet Birch & Krogboe med sin næse fundet frem til flere små samlinger af skimmelsvampe inde bag panelerne i bygningen. Også et par gamle fugtskader i bygningens loft kan være med til at skabe problemerne.

En følsom lugtesans

Civilingeniør Ellen Johansen kunne med det samme lugte skimmelsvampene i bygningen.

- Jeg har en følsom lugtesans, og så har jeg gennem flere år været vant til at bruge den i byggeteknisk sammenhæng, siger Ellen Johansen, der understreger, at hun ikke er allergiker, men at hun er følsom over for skimmelsvampe.

- Indimellem kan jeg få symptomer som de indeklimaramte medarbejdere på skolen, mine øjne bliver irriteret, og det er ikke behageligt.

Ellen Johansen har arbejdet i Sverige, hvor det er almindeligt at bruge lugtesansen, når man undersøger bygninger med dårligt indeklima. Kraftig muglugt er dér et kriterium for at lukke institutioner og skoler, hvis man mener, der er svampe- og fugtproblemer. Syns- og lugtesansen er vigtige instrumenter for at lokalisere problemerne.

- Hvis man for eksempel har en stor skole med indeklimaproblemer, kan man bruge lugtesansen til at finde ud af, i hvilket hjørne af skolen problemet er, siger Ellen Johansen, der også fortæller, at man i Sverige træner hunde til at kunne lugte sig frem til svampeproblemer.

- Men man skal være forsigtig med at tolke resultaterne. Metoden har sine begrænsninger.

- Det er ikke altid, skimmelsvampene giver muglugt, derfor er det vigtigt både at lave tekniske og mikrobiologiske undersøgelser og at lytte til, hvordan de mennesker, der opholder sig i rummene, har det, siger Ellen Johansen.

Ingeniørfirmaet Birch & Krogboe har udarbejdet en handleplan til Hørsholm Kommune om, hvordan svampeproblemerne kan løses. I planen skønnes det, at det vil koste 2,5 millioner kroner at komme indeklimaproblemerne til livs.

Brug arbejdsmedicinerne

En gruppe lærere fra Usserød Skole har i flere år haft store indeklimaproblemer, og i 1994 blev der konstateret kraftig svampevækst flere steder på skolen efter fugtskader.

Store dele af skolen blev revet ned, og i 1997 stod skolen klar med nye og renoverede bygninger. I byggeperioden holdt skolen til i nogle kontorbygninger. Kort tid efter at den nye skole var åbnet, havde de indeklimaramte lærere igen problemer. Derfor blev skolen rengjort grundigt for almindeligt støv og slibestøv fra byggeriet. Men det hjalp ikke.

- Så fik vi mistanke til nogle løse paneler, og i en ferie blev gipsplader og paneler skiftet ud, fortæller ingeniør Jens Staalbye fra Birch & Krogboe.

Det hjalp heller ikke, og Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød blev inddraget i sagen. Via spørgeskemaer og interview af de ansatte på skolen fandt man ud af, at de symptomer, de havde, var fuldstændig de samme, som de havde haft før renoveringen. Derfor blev der sat teknikere på sagen. Målinger viste, at skolen var ren. Men så ansatte Birch & Krogboe Ellen Johansen, der har arbejdet med indeklimaproblemer i mange år i Sverige, og hun kunne altså lugte, hvor problemerne kom fra.

- Mit råd til andre i en lignende situation er at sætte ingeniørerne lidt i venteposition og i stedet få Arbejdsmedicinsk Klinik på banen, siger Jens Staalbye.

- Det har jeg lært af denne sag. Man skal have arbejdsmedicinerne ind tidligt, fordi de tager udgangspunkt i de mennesker, der er syge af det dårlige indeklima. Det er dét, de kan mærke, som man skal tage alvorligt.

I Danmarks Lærerforening konstaterer kontorchef Laurits Lynge:

- Det her bekræfter jo det, vi har som grundlag for vores arbejde - at når nogle medlemmer oplever, at de bliver syge af indeklimaet på deres arbejdsplads, så er der noget om snakken. Man bliver ikke bare syg ud af den blå luft! Og det understreger jo også, at arbejdsgiveren må lytte, når de ansatte fortæller, at de bliver syge.

Man bliver ikke bare syg ud af den blå luft!

Powered by Labrador CMS