Ministerens blå stempel

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I marts 1990 stillede Folketingets Uddannelsesudvalg spørgsmål til undervisningsminister Bertel Haarder om pædagogisk kinesiologi i folkeskolen og kurser i kinesiologi på Danmarks Lærerhøjskole. Spørgsmålene handlede om, hvorvidt lærere, der havde deltaget i kurserne, havde fået timereduktion, og om hvilket grundlag kinesiologi bygger på.

Ministeren svarede, at forældrene altid bliver spurgt, inden eleverne modtager undervisning i pædagogisk kinesiologi, og at skolebestyrelserne ikke skal godkende undervisningen, da lærernes pædagogiske metoder ikke i almindelighed kræver godkendelse.

På spørgsmålet om, hvilket grundlag kinesiologi bygger på, svarede ministeren blandt andet:

'Kinesiologi bygger på en kombination af den vestlige verdens viden om menneskets fysiologi og østerlandsk viden og erfaring. Fra den vestlige verden kommer viden om kroppen, dens nerver, led og muskler samt organer, og fra den orientalske kommer den kinesiske akupunkturfilosofi. Den fortæller blandt andet, at en ubalance, førend den viser sig, kan registreres - og afbalanceres - via energibanerne eller meridianerne.

Disse meridianer er dannet af rækker af akupunkturpunkter, og ubalancerne registreres ved hjælp af muskeltestning. De enkelte motoriske øvelser, der indgår i den pædagogiske kinesiologi, har i øvrigt været kendt og anvendt i mange år, og det er således mere teorien end praksis, der er ny.'