Undervisningsminister Ole Vig Jensens lovindgreb mod Tvind-skolerne bliver vedtaget inden Folketinget går på sommerferie.

Det står klart efter forespørgselsdebatten i sidste uge, hvor Socialistisk Folkeparti forsøgte at få lovforslaget pillet af bordet til fordel for et administrativt indgreb.

Socialistisk Folkeparti mener, at lovforslaget er i strid med menneskerettighederne og på kant med grundloven, men det synspunkt fik kun opbakning fra en lille del af Folketingssalen.

I torsdags faldt de sidste brikker på plads, da Ole Vig Jensen (det Radikale Venstre) og partierne, der støtter lovforslaget, blev enige om et par ændringer.

Den vigtigste er, at der alligevel ikke bliver et toårigt stop for nye fri- og efterskoler, sådan som der var lagt op til. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at en eller flere af de 32 navngivne skoler bliver pillet ud af lovforslaget.

Tilbage står nu dels enkelte partiers krav om at få placeret et ansvar for, hvorfor der ikke er grebet ind mod Tvind-skolerne før, og dels et antal retssager, der skal afgøre, om loven er i strid med menneskerettighederne, som mange jurister mener.

Der er ikke store chancer for, at der bliver placeret noget ansvar, blandt andet fordi Socialdemokratiet, Venstre, det Konservative Folkeparti og det Radikale Venstre de sidste 15 år alle har stillet ministre med ansvar for tilsynet med friskolerne.

Til gengæld er det ikke umuligt, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg giver Tvind-skolerne medhold i, at loven er i strid med menneskerettighederne, fordi der udtrykkeligt står i bemærkningerne til lovforslaget, at man vælger lovindgrebet, fordi en administrativ løsning ville medføre en stribe langvarige retssager.