Overenskomst
1   68

Lærer og sygeplejerske stiller borgerforslag: Den danske model skal opdateres

Lovindgrebet i sygeplejerskernes strejke er endnu et eksempel på, at magtforholdet mellem arbejdsgiver og ansatte er skævt, når der er overenskomstkonflikter på det offentlige område. Det mener en lærer og en sygeplejerske, som nu stiller borgerforslag om, at der skal laves en ny model.

Der er et grundlæggende, ulige magtforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager i den offentlige sektor, og det gør den danske model ubrugelig som redskab til at indgå overenskomster for offentligt ansatte.

Sådan lyder begrundelsen for et nyt borgerforslag, der - hvis det samler de fornødne 50.000 underskrifter - vil have Folketinget til at erstatte den nuværende overenskomstmodel med en ny.

Artiklen fortsætter under banneret

Eller rettere: Forslaget vil pålægge parlamentet at tage initiativ til, "at dette arbejde sættes i gang i dialog mellem repræsentanter for kommune, region og stat som arbejdsgivere, samt relevante fagforbund som repræsentanter for offentligt ansatte". 

Bag forslaget står Ole Holst Bjerglund Pedersen, som er lærer i Ikast-Brande Kommune, og hans kone Susanne Bjerglund Pedersen, der er sygeplejerske.

"Arbejdsgiver kan bare vente på lovindgreb"

Baggrunden for borgerforslaget er, at ægteparret igennem de seneste år har oplevet, at den danske model adskillige gange har spillet fallit, når der har skullet indgås overenskomster for deres respektive fagområder.

"Jeg er lærer, blev kørt over i 2013 og har været ansat på en lov til 2021. Nogle vil sige, vi fik en overenskomst i 2020, men kigger man helt reelt på det, så havde vi bare fået en ny arbejdstidslov, hvis vi havde stemt nej. Nu er der også lavet et lovindgreb mod sygeplejerskerne, og det blev der også i 2008", siger Ole Holst Bjerglund Pedersen til folkeskolen.dk.

I borgerforslaget skriver stillerne, at det nu er en overvejelse for offentligt ansatte, om det i det hele taget kan betale sig at tage en konflikt, når der skal stemmes om en overenskomst.

"Vi synes, at man kan diskutere, om vi som offentligt ansatte reelt har andre muligheder end at stemme ja til overenskomsterne. For stemmer vi nej og tager konflikten, så får vi bare det samme ved lov", siger Ole Holst Bjerglund Pedersen.

Han understreger, at han bakker op om ambitionen i den danske model om at lave et rum, hvor parterne kan forhandle og forsøge at blive enige, uden politikerne blander sig.

"Men når det kommer til der, hvor man er uenige, så er modellen grundlæggende ikke demokratisk længere, når man er oppe imod en modpart, der reelt bare kan læne sig tilbage og vente på et lovindgreb", siger Ole Holst Bjerglund Pedersen og tilføjer:

"Der mangler en grad af ligestilling mellem de to parter. I det private er der noget at miste både for arbejdsgiver og arbejdstager ved at tage en konflikt. Vi kan jo ikke strejke op imod statskassen".

Målet er at fastholde flere i faget

Ole Holst Bjerglund Pedersen understreger, at målet ikke er at få lønstigninger på det offentlige område, der overstiger dem i det private.

"Vi skal have lønstigninger, der passer til samfundet. Men ordentlige aftalevilkår kan sikre ordentlige arbejdsvilkår, som igen kan sikre, at de offentligt ansatte rent faktisk bliver i den offentlige sektor", siger han.

Kan man ikke argumentere for, at modellen er demokratisk, fordi de politikere, der laver lovindgrebet, også skal tænke på, at de skal genvælges?

"Så længe man udfordrer ét fagforbund ad gangen, så er gruppen for lille til, at de kan stemme dem ud ved næste valg. Især når det er lokal- eller regionspolitikere, vi snakker om", siger Ole Holst Bjerglund Pedersen.

Han understreger desuden, at den tankegang fører til, at overenskomstforhandlinger i højere og højere grad kommer til at handle om at "vinde den offentlige mening".

"I 2013 så vi ministeriet lave kampagner om, hvordan lærerne var som offentligt ansatte. Meningen er vel, at man er to parter, der sætter sig ind ved et bord og tager en faglig drøftelse. Jeg mindes ikke nogensinde at have lært, at kampagner for at vinde den offentlige mening skulle være en del af den danske model", siger Ole Holst Bjerglund Pedersen.

Det er ikke det første borgerforslag, der peger på, at den danske model er udfordret. De tidligere har peget på konkrete løsninger som for eksempel at nedlægge Moderniseringsstyrelsen. Hvorfor tænker I, det er en fordel at være så lidt konkrete, som I er i det her forslag?

"Jeg er et demokratisk menneske, der tror på dialog og samarbejde. Hvis en ny model skal fungere, så skal repræsentanter for arbejdsgiver - stat, regioner og kommuner - og fra fagbevægelsen sammen finde en model, man er enige om er demokratisk", siger Ole Holst Bjerglund Pedersen, som understreger:

"Og man kan ikke bede Folketinget løse det, for de er i sidste instans også arbejdsgivere".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ