Aftalen nok have størst effekt dér, hvor samarbejdet ind til nu ikke har fungeret, vurderer Nana Wesley.

Arbejdsmarkedsforsker: Læreraftale giver tillidsfolk en ny rolle

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen ser lærer-arbejdstidsaftalen som en mulighed for, at næste års overenskomstforhandlinger kan komme til at handle om andet end forberedelsestid. Hvis altså aftalen bliver vedtaget.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lærernes arbejdstid har jo været en af de helt store udfordringer i det offentlige aftalesystem", siger arbejdsmarkedsforsker ved Københavns universitet Nana Wesley Hansen.

"Så det er jo positivt, at der er landet en aftale. Det har været meget vigtigt for DLF, for LC og for kommunerne. Men der er klart, at det nu er lærerne, der skal stilling til, om det er en god nok aftale. Det er vigtigt at holde fast i. Som forsker er det interessant at se, at nu er der en aftale, som de to parter kan stå inde for. Det er afgørende for at få folkeskolen til at fungere bedre. Der er en masse præciseringer om, hvordan det samarbejde skal foregå, for eksempel hvordan tillidsrepræsentanten kan inddrages. Det er også en ny måde at tænke tillidsrepræsentantens rolle".

Bondo: Aftalen giver sammenhæng mellem opgaven og tiden til at løse den

Samarbejde i centrum

Aftalen lægger op til mere gennemsigtighed i arbejdstidsplanlægningen og til mere inddragelse af tillidsrepræsentanterne og lærerkredsene, mener Nana Wesley Hansen.

"Det var noget at det, Lærerkommissionen pegede på: At når samarbejdet er godt, så fungerer arbejdstiden også godt. Aftalen lægger et niveau for de skoler og kommuner, hvor samarbejdet ikke har fungeret: 'Prøv at se her, hvordan det kan gøres'. Det er noget af det, som er intentionen bag aftalen, tror jeg. Derfor vil aftalen nok have størst effekt dér, hvor samarbejdet ind til nu ikke har fungeret".

KL: Læreraftale forpligter kommunerne

Nana Wesley Hansen medgiver, at der er tale om en ny type af aftale. Det nye består i at man har fulgt samarbejdssporet fra arbejdstidskommisionen.

"Men der er også elementer, som er 'rejst med' fra lov 409 ,og der er nogle elementer, som er en tilbagevenden til tiden før 2013, for eksempel den måde, man har formuleret bestemmelserne om årsnormen. Men der er ikke sat en øvre grænse for undervisningstimetal, og der er ikke lavet omregningsfaktorer og så videre. Der er ikke håndfaste begrænsninger, som tydeligt indikerer for eksempel max-grænser".

Forberedelsestiden skal være sammenhængende

Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse

Hun hæfter sig desuden ved, at begrebet 'individuel forberedelse' har fået en del plads i aftalen.

"Der er kommet en paragraf som specifikt handler om forberedelse. Den slår fast, at retten til at lede og fordele arbejdet, herunder retten til at placere forberedelsestiden, ligger hos den lokale skoleleder. Det har sikkert været vigtigt for KL at fastholde det. Men der er nogle formuleringer om, at der skal være forberedelsestid og den må ikke lægges i frikvarteret eller fordelt ud over det hele, så man i virkeligheden ikke kan nå at komme i gang med forberedelsen, før man skal videre til næste time".

Skolelederne: Aftalen sikrer transparens - men ledelsesretten består

Nana Wesley Hansen bemærker desuden, at der er nogle præciseringer omkring opgaveoversigten, som er nye.

"Der står blandt andet, at der skal være sammenhæng mellem forberedelse og undervisningstid. Og der står, at den ansatte skal have sin opgaveoversigt senest fem uger, før den træder i kraft".

Svært at føre en sag til retten

Manglen på håndfaste regler i aftalen kan gøre det mere besværligt at få en fagretslig afgørelse, hvis der opstår tvister, vurderer Nana Wesley Hansen.

"En fast regel om maksimal undervisningstid kan man nemmere påpege en overtrædelse af", siger hun og afviser at udtale sige om, hvorvidt et dårligt samarbejde vil kunne ende i arbejdsretten.

"Men i den danske model vil man typisk forsøge at løse tvister lokalt ved at inddrage parterne, som denne her aftale også lægger op til. Det er faktisk relativt få sager, som ender retten".

Dom: Læreren har ikke krav på at få tid på forberedelsen

Aftalen vil gøre næste overenskomstforhandling lettere

At aftalen er landet er godt for de kommende overenskomstforhandlinger, vurderer Nana Wesley Hansen. Forudsat, selvfølgelig, at den bliver stemt igennem.

"Det vil lette OK21-forhandligerne enormt, at problemet med arbejdstid ikke er der" siger hun.

"Så kan man få fokus på noget andet. Sådan nogle problemer i overenskomstsystemet har det med at trække utrolig meget energi ud af andre de emner, man skal forhandle om".

Analytiker: Coronakrisen giver lærere argumenter for højere løn ved OK21