PD-projekt Matematik
0   21

PD: Husk, at eleven er ordblind i alle fag

Hvordan støtter matematiklærere elever med læsevanskeligheder, spørger Jeanni Høgsbjerg.

Matematik er det første fremmedsprog, eleverne møder i folkeskolen, og allerede første år præsenteres de for 500 nye matematikord.

Hvis en elev har læseproblemer, kan det give store udfordringer. Seks ud af ti elever med dysleksielever oplever også udfordringer ved matematik, fortæller Jeanni Lenz Høgsbjerg i sit pædagogiske diplomprojekt fra professionshøjskolen Via UC.

"Som matematiklærer og under min uddannelse som folkeskolelærer fik jeg ikke undervisning i, hvad det vil sige at være ordblind, selvom man mener, at der i gennemsnit sidder to elever i hver klasse, som er landet i testens røde felt for dysleksi. Den viden, jeg bruger i mit daglige arbejde, har jeg fået kendskab til, fordi jeg selv er ordblind, og fordi jeg har stor interesse for området", siger hun.

"Gennem min uddannelse som matematikvejleder har jeg haft fokus på dysleksielever og elever med læseudfordringer. For udover min egen ordblindhed og egen erfaring vakte det også en stor interesse, da jeg blev bekendt med, at 60 procent af alle elever med dysleksi oplevede udfordringer med matematik", siger hun og advarer om, at denne elevgruppe kan blive glemt i matematiktimerne. 

Artiklen fortsætter under banneret

Det er vigtigt, at lærere og ledere har fokus på, at en elev, der er testet ordblind, er ordblind i alle fag og ikke kun i dansk. Matematiklæren har lige så stort et ansvar for, at læsningen fungerer i matematik, som dansklæreren har det i dansk, siger Jeanni Høgsbjerg og tilføjer, at der gemmer sig dygtige matematikere i nogle af disse elever, som med den rette hjælp og viden kan udvikle sig.

Man skal ikke nødvendigvis læsetræne med eleverne i matematiktimerne, men der skal fokus på læsning og læsetilegnelse i matematikundervisningen, siger hun.

"Som vejleder tror jeg på, at hvis der en mere ensartet indsats på området for elever med læseudfordringer og dysleksi, vil vi stå stærkere i forhold til at kunne hjælpe de elever og sikre dem, at de også klarer sig godt i forhold til matematik".

I diplomprojektets problemformulering spørger Jeanni Lenz derfor:

"Hvordan kan jeg som matematikvejleder støtte mine kolleger i arbejdet med udvikling af læsning hos elever i indskolingen og på mellemtrinnet med fokus på elever med læseudfordringer i matematik?"  

Hun har valgt overgangen fra 3. klasse til mellemtrinnet - og især overgangen fra 3.- til 4.-klasse, fordi hun oplever, at der er et stort fagligt læsespring i matematikbøgerne.

Det er demotiverende for nogle elever, og de bliver fagligt udfordrede, hvis de har læsevanskeligheder, fortæller hun.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Skolens ordblindecenter

Ved at interviewe en skoleleder og en matematiklærer har Jeanni Høgsbjerg fået større indsigt i, hvordan der arbejdes med dysleksielever på skolen.

For godt tre år siden oprettede man et "ordblindecenter", og den interviewede lærer har hver uge en enkelt lektion i centeret. På skolen tester man for ordblindhed i 3.- og 4. klasse. Hvis eleverne lander i testens "røde kategori", bliver de tilbudt at komme i ordblindecenteret fra 4. klasse.

I centeret er der en læsevejleder, en dansklærer og en medarbejder, der har styr på, hvordan eleverne skal bruge hjælpemidlerne. Og så en matematiklærer, der kun er der en time hver uge.

Om centerets muligheder siger skolelederen:

"Det er kun de børn, der er testet ordblinde og er i den røde kategori, som bliver tilbudt forløb i ordblindecenteret. Vi kan tilbyde dem op til fire timer, nogle af dem har kun to timer, nogle kun én time, og nogle af dem kommer bare derned ad hoc".

Der arbejdes ikke fagspecifikt eller for eksempel med fokus faglig læsning i matematik eller natur/teknologi i centeret.

"De arbejder mere ud fra, hvad eleven kommer med. Det kan for eksempel være en dansk skriftlig opgave, eleven har for, eller noget tysk eleven gerne vil have hjælp til", siger Janni Høgsbjerg.

Gennem hele matematikvejlederuddannelse har hun haft fokus på elever med læsevanskeligheder og dysleksi, fordi nogle elever ikke får den nødvendige hjælp til at udvikle sig i matematik, og fordi nogle elever med læsevanskeligheder bliver tabt i overgangen fra 3.- til 4. klasse, fordi læsemængden intensiveres i grundbøgerne, fortæller hun.

"Jeg tager begrebet 'elever med læsevanskeligheder' med, fordi elever i mange kommuner først bliver testet for ordblindhed i 4. klasse, men inden det har især dansklæreren allerede fået en fornemmelse af, om de er ordblinde, eller om de er voldsomt udfordrede af deres læseniveau, men ikke nødvendigvis ordblinde".

Sprogrelaterede matematikvanskeligheder

Der findes ikke megen litteratur om matematikvanskeligheder og dysleksi, så Jeanni Høgsbjerg har ikke fundet danske teoretikere, der ser på forbindelsen mellem læse- og matematikvanskeligheder.

Men i Norge har man fundet en klar sammenhæng mellem vanskeligheder i norsk og matematik. Ja, man vil man endda gå så langt som til at sige, at disse matematikvanskeligheder er sprogrelaterede, skriver hun.

"Denne konklusion er jeg overordnet helt enig i, da jeg er overbevist om, at nogle af de udfordringer, som dysleksielever oplever i matematikundervisning, skyldes de udfordringer, man for eksempel har med arbejdshukommelsen. Dertil kommer det faktum, at 60 procent af de elever med dysleksi oplever udfordringer med matematikken".

Med reference til Michael Wahl Andersen beskriver Jeanni Høgsbjerg, hvor meget der sker i hjernen, når eleverne eksempelvis skal regne noget ud i hovedet.

De kan godt forstå ordene og visuelt se billederne, men de kan være udfordret med, hvad man gør med det, fordi de har problemer med arbejdshukommelsen, fordi de ikke kan hive viden frem fra tidligere gennemgange.

"Det påvirker de funktioner, man skal bruge, når man for eksempel læser en matematisk tekst i 4. klasses Multibog, fordi den funktion, eleven skal bruge til at bearbejde og sammenholde den viden, eleven får ud fra teksten, eleven har læst, er på overarbejde. Det gør, at eleven ikke kan sammenholde informationerne".

Når man skal læse en matematiktekst, kræver det:

1. at man kan afkode ordene, bevare rækkefølgen og har et tilstrækkelig ordforråd for at teksten giver mening,

2. at man kan forstå den læste tekst,

3. at tidligere læste sætninger kan beholdes i arbejdshukommelsen og flettes sammen med ny viden,

4. at hver sætning kan læses, forstås og sættes sammen med viden, man allerede har tilegnet sig i emnet eller faget matematik,

5. at detaljer og de vigtigste ideer kan bearbejdes i arbejdshukommelsen, for ellers kan man blot isoleret set svare på fakta - uden at have forstået opgaven.

"Det er ret mange elementer for en elev at holde styr på, uanset om man har udfordringer med arbejdshukommelsen, men det bliver endnu sværere med en udfordret arbejdshukommelse, da eleven kan blive udfordret allerede ved punkt 1, hvis vedkommende ikke formår at hente viden frem om de ord, der læses i teksten", siger Jeanni Høgsbjerg.

Når man ser på de fem punkter, man skal igennem for at læse en matematiktekst, er det forståeligt, at eleverne er udfordret i forhold til at få læst den matematiske tekst, når deres arbejdshukommelse er på overarbejde, siger hun i projektkonklusionen og understreger, at strukturen er en vigtig faktor for dysleksielever.

I analysen peger hun også på, hvordan læsestrategier kan hjælpe læsesvage og dysleksielever i matematikundervisningen.

"På den måde får eleverne øget fokus på begreberne i matematikundervisningen, og der bliver også hjulpet med at holde fokus på, hvor langt eleven er i den tekstopgave, som vedkommende er ved at løse. Endvidere kan det konkluderes, at der er flere forskellige former at implementere nye tiltag på, og at det er vigtigt at se på helheden, når noget skal implementeres i forhold til den arbejdsplads, det skal foregå på".

Handleperspektivering

Projektets problemfelt kan ses fra to forskellige vinkler, siger Jenni Høgsbjerg.

"Det ene er det store samfundsmæssige perspektiv, da dysleksielever i matematikundervisning ikke kun er et fænomen på min arbejdsplads, men på alle landets skoler".

Derfor håber hun, at der kommer mere fokus på emnet, så ingen elever bliver glemt i matematikundervisningen.

"Jeg håber også, at læreruddannelsen får mere fokus på dette emne. Ikke kun for studerende, der har dansk som linjefag, men i alle linjefag, da ordblindheden ikke forsvinder, fordi eleven har fysik eller historie".

Den anden vinkel er på det nære - på hendes egen arbejdsplads. Hun ved, at projektet vil sætte skub i tankerne om matematiklæreres rolle på skolens ordblindecenter, og hun håber, at projektet giver kolleger ny viden om dysleksielevers vanskeligheder og om, hvordan de skal arbejde med det i deres undervisning.

"Hvis man som lærer ikke har forståelse for, hvad en udfordret arbejdshukommelse er, kan det være svært at forstå, hvorfor elever ikke bare kan løse disse matematikopgaver", siger Jenni Lenz Høgsbjerg.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.252 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.399 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
461 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.521 andre er allerede tilmeldt