Flere end otte ud af ti speciallærere er bange for at blive smittet af elever, mens syv ud ti er bekymret for at blive smittet af kollegaer.

Både elever og lærere på specialskoler er pressede på trivslen

Trivslen hos elever og lærere på specialskoler er presset, mens det øvrige samfund er lukket ned. Det viser en undersøgelse fra DLF. Over halvdelen af lærerne peger på, at nødundervisning kan gøre deres hverdag lettere, men kun et fåtal underviser efter de nye retningslinjer.

Publiceret

Undervisning påspecialskoler

  • 92 procent af lærerne på specialskoler underviser fysisk.
  • 7 procent underviser både hjemmefra og fysisk på skolen.
  • 1 procent underviser udelukkende hjemmefra.
  • Lidt over hver tredje svarer, at det ville være en fordel forderes arbejde, hvis det var muligt at fjernundervise (nogle af)deres elever.
  • Cirka fire ud af ti svarer dog, at deres elever ikke kanfjernundervises.

Om undersøgelsen

Fra 19. til 26. januar 2021 gennemførte Danmarks Lærerforeningen spørgeskemaundersøgelse om tilstedeværelse og arbejdsforholdblandt lærere og børnehaveklasseledere, som underviser på kommunaleeller regionale specialskoler for børn. Undersøgelsen bygger påsvar fra i alt 1.464 speciallærere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stort set alle speciallærerne møder fysisk på arbejde, selv om store dele af det resterende samfund er lukket ned på grund af coronapandemien. Ni ud af ti underviser udelukkende fysisk på skolen, og det går hårdt ud over trivslen.

Næsten tre ud af fire af de 1.464 lærere på specialområdet svarer i en medlemsundersøgelse fra DLF, at de 'oplever øget følelsesmæssig belastning på nuværende tidspunkt sammenlignet med før coronapandemien'.

Undersøgelsen viser derudover, at flere end otte ud af ti speciallærere i høj eller i nogen grad er bange for at blive smittet af elever, mens syv ud ti er bekymret for at blive smittet af kollegaer.

"Der er ingen tvivl om, at vores medlemmer på specialskolerne er pressede over situationen. Mange af dem kan umuligt overholde retningslinjerne fra myndighederne, fordi de derved ikke ville kunne udføre deres job. Samtidig har de fulgt med i, hvordan resten af samfundet omkring dem er blevet lukket ned. Det er naturligt en stor belastning", siger Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF, til dlf.org.

Nødundervisning vil kunne gøre hverdagen lettere

Speciallærerne er blevet bedt om at nævne fem tiltag i prioriteret rækkefølge, som bedst vil kunne lette deres hverdag.

DLF om åbne skoler: Brug muligheden for at gå over til nødundervisning

Her peger over halvdelen, nemlig 56 procent, på nødundervisning. Dernæst svarer 18 procent hurtig adgang test, mens 13 procent har resurser til rengøring som førsteprioritet. Andre 11 procent peger på resurser til mere personale, og tre procent har flere værnemidler som løsning.

Specialskole tyvstarter på coronatest for at kunne holde åbent

Ifølge undersøgelsen er kun en ud af ti lærere overgået til nødundervisning som følge af de retningslinjer, Undervisningsministeriet sendte ud den 12. januar i år. 84 procent af speciallærerne er ikke overgået til nødundervisning, mens fem procent har svaret "ved ikke".

Trivslen blandt eleverne har udviklet sig negativt

Også trivslen blandt eleverne er dalende. Halvdelen af de adspurgte lærere vurderer, at trivslen blandt eleverne har udviklet sig negativt eller meget negativt på grund af corona-situationen.

Du kan læse medlemsundersøgelsen via dette link:

Læs mere

Tilstedeværelse og arbejdsforhold på specialskoleri en tid med nedlukning af det omkringliggende samfund