Anmeldelse Billedkunst
0   27

Billedkunst med ført hånd?

Masser af gode idéer, men bogen kræver, at læreren eller pædagogen allerede færdes hjemmevant i billedkunstfaget.

Boost din billedkunst

Fakta


Titel
Boost din billedkunst

Forfatter
Line Frøslev

Pris
348,75

Sider
164

Forlag
Gyldendal

Det store spørgsmål er, om "Boost din billedkunst" er et kærkomment boost eller i virkeligheden bare et host i rækken af idéer til billedkunst i indskolingen og på mellemtrinnet. Bogen er mest af alt tænkt som en idébank, der med enkle metoder og med udgangspunkt i basismaterialer beskriver, hvordan hver enkelt opgaveproces kan gribes an trin for trin. Denne grundtanke lykkes et pænt stykke hen ad vejen, men alligevel ikke helt efter min mening. For fotos af delprocesserne ville være dejlige at have ved hver idé/opgave. Dét ville støtte den lærer eller pædagog, der ikke er lige så forankret i faget som forfatteren selv. For det er hun, forfatteren, godt forankret i sit fag. Denne bog vidner i høj grad om stor kreativitet, faglighed og dygtighed - ingen tvivl om det. For eksempel indeholder bogen særlig inspirerende oplæg til arbejdet med forskellige kunstnere.

Artiklen fortsætter under banneret

Guidet tegning er et begreb, som flere gange benyttes; hvilket er et centralt og meget relevant område at beskæftige sig med i mange af idéerne. Problemet er dog, at læseren ikke i tilstrækkelig grad guides til, hvordan guidet tegning i de enkelte billedkunstidéer kan gribes an. What to do - helt konkret - når du for eksempel vil have dine elever til at tegne tigere. Her kunne flere fotos af hele processen være en stor hjælp for læseren, som det sker i enkelte af de præsenterede idéer. For det er ikke, fordi bogen ikke indeholder fotos, for det gør den og sågar med et lækkert layout og udtryk; men andre og flere fotos af hele opgaveprocessen ville gøre bogen mere anvendelig for den ikke så drevne billedkunstlærer.

For den lærer, der til gengæld selv har styr på fagets brede farvepalet, og som deraf kan videreudvikle på bogens idéer, vil "Boost din billedkunst" være et glimrende springbræt til en spændende og alsidig billedkunstundervisning både i og uden for billedkunstlokalet.

Et støvet host kan bogen ikke betegnes som, snarere et boost til dem, der allerede kan, men som søger inspiration - vel at mærke inspiration med ikke ført hånd.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.536 andre er allerede tilmeldt