Corona
0   16

Lærer: Motivationen ville være dalet gevaldigt hos nogle elever, hvis de allerede skulle have deres slutkarakterer nu

Vi ville have fået svært ved at fastholde afgangselevernes motivation til at yde deres bedste, hvis de allerede skulle have deres sidste og afgørende karakterer om to uger. Sådan lyder det fra en erfaren historie- og samfundsfagslærer, der er tilfreds med, at karaktererne nu er udskudt.

Årets afgangseksamen i folkeskolen er aflyst, og derfor vil elevernes eksamenssbeviser udelukkende bestå af standpunktskarakterer. 

Normalt skal lærerne give eleverne de karakterer inden elevernes skriftlige prøver, og da de skulle være startet den første skoledag i maj, er torsdag den 30. april den sidste mulige dag. 

Det har nu fået Børne- og Undervisningsministeriet til at udskyde standpunktskaraktererne til kort inden sommerferien.

Det synes historie- og samfundsfagslærer på Skovshoved Skole i Charlottenlund lidt nord for København Janus Neumannn er en god ide. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Der er ingen tvivl om, at der er nogen elever, der ville have haft svært ved at se noget som helst formål med at yde særligt meget mere, hvis de allerede skulle have deres karakterer her i april. Især hvis de fortsat skal sidde derhjemme", siger han. 

Onlineundervisningen har vist nye sider af eleverne

Han står selv overfor at skulle give sine elever deres sidste og afgørende karakterer i historie, samfundsfag og kristendom. Fag, hvor karakteren især gives for deres mundtlige præstationer - og denne del har ikke ligefrem været i hovedsædet i løbet af onlineundervisningen. 

Men det har faktisk også været nogle fordele, fortæller Janus Neumannn. 

"Nogle af de normalt lidt stille elever har virkelig hamret derudad med de skriftlige opgaver, de har haft derhjemme. Så ser man pludselig, at der er en anden faglighed end blot den mundtlige. Denne gruppe af elever synes ikke, at det der med at være i centrum er så fedt, men når de så skal besvare noget skriftligt, så er det i den grad i orden. Så de er virkelig trådt i karakter i den sidste tid", fortæller han og tilføjer, at han af samme grund også normalt giver eleverne skiftlige opgaver i de tre fag. 

Lærere bliver ikke mere rundhåndede med karaktererne

Nu hvor elevernes egne lærere alene står for at bedømme eleverne, kunne det måske tænkes, at lærerne vil være mere rundhåndede med karaktererne end normalt. Men det tror Janus Neumannn ikke bliver tilfældet. 

"Jeg tror ikke, at det bliver anderledes end normalt. Både når jeg er censor eller har mine egne elever oppe, så oplever jeg, at hvis en elev ligger og vipper mellem to karakterer, så lader man det oftest komme eleven til gode. Og sådan vil det formentlig også være her". 

Samtidig minder han sine kollegaer om at give standpunktskaraktererne lidt mere omtanke end normalt. 

"Under normale omstændigheder er der måske nogle gange nogen, der lidt ureflekteret bare overfører den seneste standpunktskarakter. Jeg håber selvfølgelig, at man som lærer tænker over, at denne her karakter har rigtigt stor betydning, og at de unge mennesker har arbejdet under meget svære betingelser i den sidste del af skoleåret.  Og det føler jeg mig overbevist om, at alle også gør". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.397 andre er allerede tilmeldt