Et første hurtigt kig i bogens indholdsfortegnelse giver næsten sved på panden og vækker min umiddelbare skepsis. Hvordan skal jeg travle lærer (og mine lige så travle kolleger) overhovedet finde tid til at forholde mig til, sætte mig ind i og gennemføre alle de forslag til tiltag og øvelser? Få sider inde i indledningen ånder jeg lettet op: Det er ifølge bogens forfatter heller ikke intentionen.

”Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde dine elever” er inddelt i 20 kapitler eller ”skridt”, der omhandler forskellige aspekter af undervisningsdifferentiering. Som læser præsenteres man for eksempel for Gardners mange intelligenser, teori og praksis i forhold til læringsstile og Blooms taksonomi. Man får også konkrete forslag til differentiering efter kompetencemål, ved projektarbejde, i forhold til lektier og i klassediskussioner. Hvert kapitel eller ”skridt” afsluttes med ”fem ting, du kan gøre”. Her er der tale om konkrete øvelser til læreren, der gerne vil udvikle og implementere aspektet i sin praksis med fokus på undervisningsdifferentiering.

Bogen er en ”værktøjsbog”: et idékatalog, hvori forfatteren, ud over præsentation af teorier, giver råd og idéer til udvikling af arbejdet med undervisningsdifferentiering i praksis. Læringssynet er socialkonstruktivistisk. Målgruppen er undervisere i udskolingen, på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenuddannelsescentre, kortere videregående uddannelser samt lærer- og pædagogikumstuderende.

Forfatterens baggrund som underviser skinner tydeligt igennem: Alt virker troværdigt og gennemtænkt. Som læser får jeg en yderst grundig ”brugsanvisning” i forhold til mine ”værktøjer” og henvisninger til digitale værktøjer, hjemmesider og skabeloner. Bogen er velskrevet og godt struktureret. Sproget er letforståeligt, og som læser oplever man at blive ”talt til”. Jeg fik under læsningen oplevelsen af at være forstået og anerkendt i min profession som lærer, få ny teoretisk viden og samtidig blive udfordret i forhold til mine lidt indgroede tankemønstre. På plussiden kan også nævnes forfatterens nuancerede diskussion af de forskellige teorier med blik for både fordele og ulemper. Og sidst, men ikke mindst: På forfatterens anvisning kan jeg springe i bogens indhold og tage afsæt lige der, hvor det giver allermest mening for mig i forhold til min praksis.

En afsluttende og velkendt pointe fra bogen er, at det, efter deltagelse i et kursus eller læsning af en bog, kan være svært at tage det første skridt til rent faktisk at gøre noget anderledes eller implementere noget nyt i praksis. Men med denne meget anbefalelsesværdige bog på arbejdsbordet tør jeg godt gøre et ihærdigt forsøg: Et skridt ad gangen.