Debat

"Standarder for læringsindhold" - "metadataopmærkning"

Se, dette er fremtiden, som KL ser for sig: "Læringsindhold" standardiseres og lægges ind i en ramme, så man kan dele undervisningsforløb på tværs af forskellige platforme og læremidler. Det handler om læringsplatforme, læringsindhold og læs også ordet: læringsdata!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg skrev et indlæg for nyligt om faren ved "homo algoritmus" - et hvad jeg vil kalde for fremtidigt skrækscenarie, hvor læreren, det vil sige undervisningen, bliver fjernet (dét som den pædagogiske tænker Biesta kalder for Learnification) så der i stedet er fokus på at eleven transformeres til "en lærende" som nu skal indhylles i et system bestående af læringsplatforme, selvmonitorering med læringsindhold og et nyt ord; læringsdata.

Et indlæg om "Version 1.0 af standarder for læringsindhold publiceret" fra KL den 18/12-2015 illustrerer meget godt, hvad det hele handler om: Det handler om systemer, algoritmer, standarder, implementering, metadataopmærkning, forsendelsesmanifest, IMS Global Learning Tools Interoperability, kontekstinformation, referencearkitektur, Rambøll/Implement ...

Kan vi se ordene fra folkeskolens formålsparagraf, fra pædagogik, fra didaktik i indlægget? Er der noget forskningsinformeret? Hvilken dagsorden ser vi her? Er det, hvad vi ønsker?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Kilder:

http://www.kl.dk/e2015---Digital-borgerbetjening/Version-10-af-standarder-for-laringsindhold-publiceret-id194550/?utm_source=kl.dk&utm_medium=rss&utm_content=KL.dk+-+Folkeskolen&utm_campaign=rss

http://www.folkeskolen.dk/577450/homo-algoritmus