Anmeldelse

Det ubevidstes potentiale

Interessante perspektiver, men for lidt lærerprofession

"Det ubevidstes potentiale" er en fagbog med tryk under ”fag”. Ordet kompleksitet står derfor printet på min nethinde, da jeg skælvende åbner bogen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Titlen indikerer for mig, at vi har at gøre med en af de tungere fagbøger. Det viser sig at være korrekt, da bogen trækker referencer til systemteori og omfattende psykologiske fagtermer. Det skal man have in mente, hvis man vil læse med.

Fakta:

Titel: Det ubevidstes potentiale

Pris: 299

Sider: 352

Forlag: Frydenlund

Hvad er kybernetik så? Mennesket har iboende selvregulerende kræfter og har mange udviklingsmuligheder. Især i forholdet mellem mennesker udvikler vi os. Kybernetikken bygger videre på en lang række psykologiske discipliner, her især den jungianske, og søger en sammenfatning af teorierne med flere referencer til systemteori. Kybernetikkens fokus er på de indre tilstande. Den kybernetiske psykologi anvises som metoder og veje til at bruge det ubevidstes potentiale. Som ifølge bogen også kan omsættes til pædagogik.

Når ordet pædagogik nævnes, begynder det at blive interessant for lærerprofessionen. Her er der to interessante artikler. Lianne Ervolder skriver om dannelse, læring og pædagogik, og Birgitte Hansen skriver om eksklusion.

Ervolders omdrejningspunkt er, at vi giver de ting, vi oplever, mening, på baggrund af mønstre som hjernen har. De mønstre danner vi i situationer, for eksempel med omsorgspersoner. Mønstrene får betydning for, hvordan vi senere forstår og fortolker verden. Derfor er det i dannelsesperspektiv vigtigt at have en sikker og åben relation pædagog og elev imellem. Pædagogen skal have egenskaber som varme, empati, indlevelsesevne med mere i relationerne.

Birgitte Hansen skriver i sit bidrag, at vi netop udvikler os i relationer. Vi  spejler os i samspillet. Eksklusion sker ofte skjult i det sociale samspil. Det enkelte barn, der ekskluderes, føler sig ikke som en del af fællesskabet. Det vigtige er her, at man som professionel skal få øje på dynamikkerne. Hvis et barn ekskluderes, skal barnet bygges op igen i pædagogisk og terapeutisk arbejde.

Det er interessante perspektiver, der rejses, men jeg savner eksempler fra skolepraksis. Terapi fylder rigtig meget i bogen. Men hvordan kan vi læringsmæssigt og didaktisk bruge teorien? Det mangler.

Så sammenfattende vil jeg sige, at grundlaget for at læse bogen ind i en lærerprofession er for tyndt. Bogen er her for lærere med et teoretisk feinschmeckergen, som har hang til et højt kompleksitetsniveau. Og endvidere måske de lærerstuderende, som gerne vil dupere censor til eksamen i psykologi på læreruddannelsen.

Powered by Labrador CMS