Team Danmark fastholder, at eliteklasserne er lovlige
Skoler må ikke stille særlige krav til elever, som vil optages på for eksempel en eliteidrætsskole, fastslår Undervisningsministeriet. Men det betyder ikke, at de 18 skoler med særlige optagelseskriterier, handler ulovligt, mener Team Danmark.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Team Danmark glæder sig over, at Undervisningsministeriet i en udtalelse om eliteidrætsklasser skriver, at det er lovligt at oprette skoler og klasser med særlige profiler og talentpleje.
"Udtalelsen bekræfter, at idrætsskoler og idrætsklasser er funderet lovligt inden for folkeskolen, og det er vi glade for. Efter vores synspunkt er idrætsskolerne og idrætsklasserne rigtigt vigtige for de børn og unge, der har nogle særlige udfordringer, når de er udtaget til aktiviteter på nationalt og regionalt niveau og træner mange timer om ugen", siger talentkoordinator i Team Danmark Lars Green Bach til folkeskolen.dk.
Han mener, at eliteidrætsklasserne blandt andet betyder, at elever, som dyrker idræt på eliteplan får mulighed for fortsat at være en del af det fællesskab, som folkeskolen tilbyder, samtidig med at de får mulighed for at prøve deres talent af inden for en sportsgren.
Kommuner sætter kriterierne
I Undervisningsministeriets udtalelse står der:
"Der kan ikke stilles krav om beståelse af en optagelsesprøve eller lignende for at blive indskrevet i den enkelte skole".
Blandt de 18 skoler, som i dag har eliteidrætsklasser er optagelseskriterierne for eksempel et krav om, at eleven skal være på landsholdet eller et regionalt hold i sin sportsgren. Dermed handler skolerne ikke ulovligt, mener Lars Green Bach.
"Jeg kan ikke se, at denne udtalelse siger, at det er ulovligt. Det synes jeg er en grov forsimpling af udtalelsen. Den dokumenterer tværtimod, at idrætsklasserne er lovlige, og at det er kommuner og skolebestyrelser, der fastsætter principperne, når der er flere elever, der søger, end der er pladser", siger han.
Han henviser til, at det er kommunerne, der beslutter, hvilke kriterier, man vil sætte for proceduren, når flere elever vil på en bestemt skole, end der er plads til.
Ligesom på andre skoler vurderer man også på skoler med eliteidrætsklasser, hvordan det er hensigtsmæssigt at placere eleverne i klassen. I den vurdering indgår det blandt andet, hvor dygtig eleven er til sin sport, og hvor meget tid, eleven bruger på den, så man kan fastlægge en struktur, som tilgodeser elevernes særlige behov, forklarer Lars Green Back.
Klasserne tager hensyn til elevernes fritid
I udtalelsen står der også, "at elvernes opdeling i klasserne ikke kan betinges af standpunkt, evner og øvrige forudsætninger."
"Som jeg forstår det, handler det om at man ikke må vurdere eleverne ud fra de fag, der er i skolen. Det er ikke det, der bliver gjort i det her tilfælde. Det handler om, hvad de foretager sig i deres fritid, og at man tager hensyn til at de har nogle særlige behov i deres fritid uden for skolen", siger Lars Green Back.
Læs Undervisningsministeriets udtalelse, folkeskolen.dk's nyheder om dem om månedsmagasinet Underviseres tema om eliteidrætsklasser via linkene til højre.