STU’ens ophavsmand: Kommunerne svigter unge udviklingshæmmede
En lille gruppe udviklingshæmmede ser ud til at blive forsømt, når det gælder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Det mener Tina Petersen fra Dansk Folkeparti, der tog initiativ til loven. Hun stiller ministeren 19 spørgsmål om problemet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tina Petersen spørger blandt andet til, om undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har en forklaring på, hvorfor sammensætningen af elevgruppen ændres, så gruppen af unge udviklingshæmmede ikke er med i billedet i nær samme grad som andre handicapgrupper.
"En lille målgruppe ser ud til at blive forsømt, nemlig de udviklingshæmmede der ofte er organiseret i landsforeningen Lev. Det siger jeg ud fra flere års erfaring. Jeg har selv en handicappet datter og har fulgt området i 20 år, så jeg får en masse tilbagemeldinger", siger Tina Petersen, der om nogen er ophavsmand til STU'en.
Medlemmerne af Lev er udviklingshæmmede på grund af arvelige faktorer, kromosomfejl, skader, der opstår i fostertilstanden, iltmangel under fødslen, for lav fødselsvægt eller hjerneskade opstået efter fødslen på grund af en ulykke eller sygdomme.
Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, DH, mener, at mange kommuner har været langsomme i optrækket med at skabe tilbud. Derfor er der flest tilbud til de handicapgrupper, som har stærke foreninger bag sig.
"Vi er meget glade for loven, fordi den gør op med forestillingen om, at der findes mennesker, som er uunderviselige. Men det ville være at omgås sandheden, hvis vi påstod, at Salamanca-erklæringen fra 1994 om handicappedes ret til uddannelse er opfyldt", sagde Stig Langvad til Kristeligt Dagblad i november 2009.
Det kniber med individuelle handleplaner
Tina Petersen synes heller ikke, at kommunerne efterlever kravet om individuelle handleplaner, som skal tilgodese den enkeltes ønsker.
"Nogle steder opleves det som om, at handleplanerne slet ikke laves, men det skal kommunerne tage sig tid til. Der skal fokus på den enkelte. Ellers risikerer de unge ikke at komme i gang med en uddannelse", siger Tina Petersen.
Da ungdomsuddannelsen blev skabt, var det vigtigste, at man begyndte at tænke anderledes, fremhæver Tina Petersen.
"De unge kan udvikle sig, hvis vi giver dem chancen. Men kommunerne spiller med musklerne og skal nok fortælle, hvad de unge kan og ikke kan. Derfor får de ikke den mulighed, de skal have".
Ministeren må sende en skrivelse ud
Tina Petersen forventer, at Tina Nedergaard handler på problemerne.
"Tina Nedergaard var ordfører på uddannelsen, da vi vedtog den, så hun ved godt, hvor jeg vil hen med mine spørgsmål. Når jeg banker i bordet, så ved hun, at der er et problem", siger Tina Petersen.
Det tager tilsyneladende tid at få kommunerne til at forstå, at de unge har et retskrav, mener hun. Derfor er der kun én vej.
"Ministeren må sende en skrivelse ud, der får kommunerne til at forstå alvoren. At de unge har et retskrav på uddannelsen, er en god anledning til at se på problemet", siger Tina Petersen.