Professor Niels Egelund ærgrer sig over, at man ikke af Pisa-undersøgelsen kan se, i hvor høj grad de 15-årige deltagere i undersøgelsen har fået modersmålsundervisning. Men han har alligevel valgt at analysere på de tal om første- og andengenerations tosprogede elever præstationer, som kan læses ud af Pisa-undersøgelsen. Når man altså ikke kigger på skole- eller lærerforhold overhovedet, men kun på hvor meget elevernes baggrund hjemmefra betyder for deres præstation i læsning, viser det sig altså, at forældrenes kulturelle kommunikation har langt den største betydning. Jo mere mor og far taler om politiske og sociale emner og om bøger, film og tv, og jo mere klassisk musik, der kommer ud af højttalerne derhjemme, jo bedre læser familiens 15-årige.

"Der er også en sammenhæng mellem, hvor meget forældrene diskuterer politik og hvor gode børnene er i naturfag, så sammenhængen er nok den, at jo mere forældre stimulerer deres børn, desto dygtigere bliver de", siger Niels Egelund.

Næstmest betyder faderens 'social-økonomiske indeks' - en kombination af uddannelsesniveau og ansættelsesniveau, altså hvor højt på den sociale rangstige faren befinder sig. Først som den tredje faktor spiller det ind, om sproget i hjemmet er dansk eller et andet sprog, og derefter følger elevens eget kulturelle aktivitetsniveau, faktoren køn, hvor piger 'alt andet lige' læser bedre end drenge, og morens social-økonomiske status. Om moren er født i Danmark har så lille en betydning, at det lige nøjagtig kan måles, mens det ikke har målbar betydning, om eleven selv er født her i landet.

Kun i Danmark og Belgien blandt Pisa-undersøgelsens lande klarer andengenerationsindvandrere sig lige så skidt som første generation. Niels Egelund har valgt at sammenligne med Sverige og påpeger en række generelle forskelle på Danmark og Sverige:

"Væsentligt er, at svensk kultur ikke i samme grad som i Danmark synes at rumme forskellen mellem 'dem' og 'os'", skriver Niels Egelund og peger på, at modersmålsundervisning har været et tilbud hele vejen gennem det svenske skolesystem siden 1977, og svensk som andetsprog har været et linjefag i den svenske læreruddannelse siden midten af 1980'erne.

"Hvis jeg skulle give et råd til Ulla Tørnæs, så var det, at man gennemførte egentlige effektundersøgelser i nogle af de 20 procent af de danske kommuner, som stadig giver modersmålsundervisning. Vælg et sted ud, hvor man giver, det man kunne kalde 'god' modersmålsundervisning - hvor modersmålslæreren indgår i undervisningen i skolens fag - og et sted med tradtionel modersmålsundervisning om eftermiddagen og et sted, hvor man ikke tilbyder modersmålsundervisning. Så kunne man teste elevernes sproglige kompetencer før, under og efter", siger Niels Egelund til folkeskolen.dk