I vejledningerne kan lærere hente gode råd om, hvordan de forbereder eleverne på testene, støtter dem undervejs og arbejder fremadrettet med testresultaterne. For eksempel hedder en af anbefalingerne i vejledningen til elever med høretab, at det for døve elever kan være en fordel at gennemføre testen i mindre grupper eller med kun én elev ad gangen.

"Hvis flere døve elever eller en hel klasse skal gennemføre testen samtidig, kan det være en fordel med flere lærere/tegnsprogstolke til stede, som kan støtte eleverne. For elever med cochlear implant og/eller høreapparat bør man tage hensyn til de akustiske forhold i testlokalet", skriver Skolestyrelsen.

De andre vejledninger handler om elever med læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder, fysiske funktionsnedsættelser, ADHD og forstyrrelser inden for autismespektret og svagsynede. Vejledningerne indeholder et ark, hvorpå læreren kan notere særlige forhold, som har betydning for elevens testresultat, for eksempel arbejdsro i lokalet, computer og hjælpemidlers funktionsduelighed og personlige forhold på testdagen.

Der skal være god plads til tegnsprogstolken

Skolerne er blevet orienteret om vejledningerne, og de ligger på Skolestyrelsens hjemmeside og på evalueringsportalen. Skolestyrelsen tog allerede hul på de gode råd, da et korps af konsulenter var på turne i januar for at fortælle skolefolk om de nationale test, og hvor arrangementet i Odense var målrettet speciallærere.

"Vi har været på Fredericiaskolen for at afprøve test på hørehæmmede elever. Hvis de får en døvetolk, skal tolken stå bag eleven for at kunne se skærmen, og så skal der nærmest også stå en tolk bag ved skærmen, som eleven kan se. Det er naturligvis ikke meningen, men man skal sørge for, at der er god plads til tolken", fortalte pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen.

På samme måde bør elever med ADHD have en køkkenrulle med, så de kan tørre op, hvis de på grund af uro i kroppen vælter et glas vand.

"Vi skal gøre testene til en god oplevelse for eleverne. Derfor skal I måske køre demotestene flere gange sammen med eleverne. Vi håber, I vil skrive ind til os med jeres erfaringer eller måske invitere os ud, så vi kan overvære en test på en specialskole", sagde Margit Holm Nielsen.

Hver pjece giver et eksempel med en elev

Hver af de seks vejledninger fra Skolestyrelsen indeholder et eksempel på en elev med det respektive særlige behov.

I pjecen om svagsynede elever møder læserne Anders, der går i 3. klasse. Til hverdag har han brug for ekstra lys, svagsynsbord, let forstørrede materialer, lup og kikkert og klarer sig ellers alderssvarende i både læsning og matematik.

Forud for testen prøver Anders demotesten, så han kan undersøge, hvordan opgaverne bliver vist på skærmen, og hvordan han navigerer i tekst og svarmuligheder. Det viser sig, at han indimellem har svært ved at afkode billeder, hvis farverne spiller en vigtig rolle for forståelsen.

Under den rigtige test spørger Anders sin lærer, hvis der er noget, han er i tvivl om. Det giver ham et trygt forløb. Bagefter kan læreren se, at Anders klarer profilområderne "matematik i anvendelse" og "tal og algebra"

over middel, mens "geometri" er under middel.

Testresultatet giver læreren en temperaturmåling

Noget tyder på, at det er opgaver med grafik, der har voldt Anders problemer. Læreren vil undersøge, om det skyldes grafikken i testen eller faglige illustrationer i faget generelt. Han beslutter sig derfor for at observere Anders, mens han arbejder med illustrationer på skærm, på papir og i hånden, for at afgøre, om forskellene skyldes Anders' matematiske færdigheder eller hans synshandicap.

"Testresultaterne er lidt, som når lægen får patientens temperatur. Han kan ikke bare sige, at så skal patienten have den og den pille. Men han kan kombinere temperaturen med sin øvrige viden om patienten", sagde Margit Holm Nielsen i Odense.