Anmeldelse

Skolestart

Klassens evighedskalender

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Ditte Juel Lauridsen

Kalender i tre dele samt vejledning til læreren

325 kroner eksklusive moms

Malling Beck

Klassens evighedskalender består af tre spiralblokke i A4-format:

- En blok med dagenes navne. Der er 28 blade i blokken, som giver mulighed for at arbejde med forskellige ugesæt. Hvert ugesæt bygger på et tema. De fire temaer er: Mennesker, rumlige begreber, skoleting og transportmidler.

- En blok med månedens datoer. Der er 31 blade. Hvert blad indeholder illustration af et dansk dyr. Datoen er repræsenteret ved elementer, der kan tælles.

- En blok med årets 12 måneder. Hvert blad indeholder en illustration af et dansk træ.

Kalenderens illustrationer er smukke, og materialet virker gedigent.

Forlaget meddeler, at der er mulighed for 1.460 forskellige kalenderopslag. Jeg forsøger, kombinerer på kryds og tværs, men logik og sammenhæng forbliver i det skjulte.

Når jeg for eksempel dags dato 'indstiller' kalenderen og ser: September: et æbletræ, mandagen: en bus, en skoletaske, en dreng eller venstre/højre, og datoen den fjerde: en ko, formår jeg ikke at se, hvordan dette materiale kan indgå i en meningsfyldt pædagogisk praksis.

Den megen fokus på skolestartsundervisningen bør ikke forlede forlag og forfattere til at tro, at børnehaveklasseledere og lærere i skolestarten kritikløst kan bruge alt, bare det ser pænt ud!

Lise Døssing