De to forfattere, der kommer fra DanmarksErhvervspædagogiske Læreruddannelse, har gennemført et forsøgs- og udviklingsarbejde omkring den tese, at fortællingen af livshistorier kan medvirke til at opbygge identitet og derved være meningsskabende for unge mennesker, der ofte opleves som forvirrede og identitetsløse. Overalt i uddannelsessystemet, og især måske på erhvervsuddannelserne, er antallet af vejledningsopgaver steget. Det individuelle aspekt i uddannelsesprocessen kræver stor opmærksomhed fra vejledernes side. Udviklingsarbejdet har fokuseret på, hvordan fortællingen, narrativiteten, kan bruges i vejledning af unge og voksne. Til denne udvikling i vejledningsmetode har de to forfattere skrevet bogen for at styrke forståelsen af den meget personlige tilgang til vejledningsprocessen. Der er ikke på dansk udviklet teori og metode i narrativ vejledning, og forfatternes arbejde har bestået i at studere andre materialer om narrativitet og narrativ metode og stille denne viden til rådighed for vejledere og andre interesserede. Udgivelsen kaldes en håndbog og er finansieret af Undervisningsministeriet.

Tre overordnede forhold har betydning for, at vi mennesker fortæller historier. Fortællingerne skaber identitet, de giver mening, og de forbinder nutiden med fortiden og fremtiden. Herudfra kan den narrative tilgang skabe grund under vejlederens og den unges samarbejde. På dette udgangspunkt gennemgår bogen begrebet narrativ kompetence og beskriver narrativ metode. Narrativ kompetence er evnen til at fortælle historier: At kunne sortere sine erfaringer og lave en meningsgivende rækkefølge i disse samt kunne fortælle om vejen til mål (start vej mål). Vejlederens opgaver i narrativ vejledning beskrives: Personlige problemstillinger skal eksternaliseres for efterfølgende at opbygge de alternative historier, der skal styrke de unge i deres vej fremad. Vejlederens overblik skal udmøntes i spørgsmål på handlingsplanet og bevidsthedsplanet. Denne beskrivelse af metoden udbygges med cases fra kontaktlærersamtaler og hverdagens vejledningsarbejde. Tilgangen kan også anvendes i gruppevejledning. Dette beskrives med begrebet vidnegruppe-metode, der gennemgås. Endelig er der udblik til metodens anvendelse i undervisningen.

Forfatternes ambition har været at levere et bidrag til den nødvendige metodeudvikling og derved give den enkelte vejleder flere værktøjer i sin værktøjskasse. Og som sådan er ambitionen opfyldt. Som vejleder får man en smagsprøve på et område, der fortjener en fyldigere beskrivelse. Lad os håbe, at den kommer snart.