Anmeldelse

Projektarbejde

Projektpædagogik i udvikling

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Annette Kolmos og Lone Krogh med flere

222 sider, 240 kroner

Aalborg Universitetsforlag

Bogen rummer ti artikler om projektarbejdets teori og praksis skrevet af uddannelsesforskere ved Aalborg Universitet. Udgivelsen retter sig bestemt ikke mod folkeskolen, dertil er den i for ringe grad praksisorienteret og tillige for tung, omstændelig og statisk kredsende. Dette præg begrænser i det hele taget bogens udbredelse og nytteværdi.

De ti skribenter arbejder seriøst med problemerne og teorierne, men fremstillingsmæssigt er bogen ikke nogen oplivende, inspirerende sag. Bidragyderne er ærligt optaget af deres emner, der i for ringe grad spiller indbyrdes sammen, men de forekommer ikke netop modtagerbevidste i deres måde at forholde sig til stoffet på.

Thorkild Borup Jensen