"Jeg fik for nylig en mail fra en lærerstuderende, der ville skrive opgave om kanon. Men seminarielæreren sagde, at det var en dårlig ide, fordi det ikke er aktuelt", fortæller professor Torben Weinreich, som på sine kurser for skolebibliotekarer gang på gang oplever massiv modstand mod en statsautoriseret liste over litteratur, som skal behandles i skolen - men samtidig en kæmpe interesse for at diskutere, hvilke værker, der i givet fald skulle på listen:

"Jeg er slet ikke bange for sådan en liste i et demokratisk samfund, hvor den altid vil kunne laves om", siger Torben Weinreich og henviser til England og Norge, der har lister over litteratur, som skal behandles på forskellige klassetrin.

"Vi har jo en kanonisering i forvejen - nu er det bare forfatterne til læsebøger og antologier, der bestemmer. Så vil jeg da hellere bringe diskussionen ud", siger Torben Weinreich og frygter, at redaktørerne af mange nye antologier finder deres værker i gamle antologier.

Torben Weinreich offentliggør i dag sit eget bud på en kanon over børnelitteratur fra 1800 til 1950 (se nedenfor). Foruden H.C. Andersens Eventyr, Gøngehøvdingen og Peters Jul, som stadig 'lever', forsøger han også her at genoplive værker, som næsten ingen kender i dag:

100 år gammelt multimedieprodukt

"Jeg tror ikke, der er en sjæl i dag, der bruger Emma Krafts 'Mellem trolde' fra 1900 - et dybt originalt værk, som faktisk er et af de første multimedieprodukter. Det er en stor bog illustreret med dejlige tegninger af Louis Moe. Den er beregnet til, at moren slog den op på klaveret. Undervejs er der så sange, som moren kunne spille til, og på særligt spændende steder er der indlagt akkorder", fortæller Torben Weinreich. Han er meget åben over for, at der også bliver plads til svensk og norsk litteratur på listen, ligesom der er danske og svenske tekster på den norske kanon:

"Men det er vigtigt at fastholde vores egen litteratur, fordi bogen jo ikke er det dominerende medie hos børn i dag. Der er jo det særlige ved den ypperste ældre litteratur, at den er en del af vores sproglige univers. Det bedste eksempel er vel, at når vi taler om et eler andet overfladisk fupnummer, så siger vi ' det er kejserens nye klæder'. Så forstår alle, hvad vi mener - men hvis der kom nogle rummænd hertil, ville de ikke fatte, hvad det var for en kejser, og hvorfor vi talte om hans tøj".

Torben Weinreich understreger, at kanonen ikke behøver dække mere end 10-20 procent af skolens litteraturundervisning:

"Men det er uendeligt svært at få gennemført, fordi metodefrihed i lærersammenhæng ofte forstås som friheden til selv at vælge stof", siger Torben Weinreich og er bekymret for, at stofvalget ofte bliver ureflekteret.

For børnelitterære tekster skrevet mellem 1800 og 1950 foreslår Torben Weinreich, at disse værker bør indgå som en kernekanon:

H.C. Andersens eventyr og historier

Chr. Winthers Flugten til Amerika

B.S. Ingemanns Morgensange for Børn

H.V. Kaalunds Fabler for Børn

Heinrich Hoffmann og Simon Simonsens Den store Bastian

Brødrene Krohns Peters Jul

Carit Etlar: Gøngehøvdingen

Lorenz Frølich: Hvorledes Dagen går for lille Lise

Brødrene Krohn: Peters Jul

Emma Kraft, Louis Moe og Fini Henriques: Mellem Trolde

Bertha Holst: Tvillingerne

Torry Gredsted: Paw

Gunnar Jørgensen: Flemming

Tom Kristensen: Boksedrengen