Egelund tror fortsat på Pisa
Professor Niels Egelund og hans nordiske Pisa-chefkolleger er enige om, at man sagtens kan sammenligne landenes Pisa-resultater, selvom der er nogle opgaver, der falder danskere lettere end fx englændere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg har læst Svend Kreiners artikel, og jeg synes, det er dødinteressant, og jeg vil meget gerne meget længere ned i det. Men det er ikke noget nyt for os som sådan", understreger Niels Egelund. Han er leder af det danske Pisa-konsortium, som formedelst 50 mio. kr. nu har gennemført fire Pisa-undersøgelser i Danmark.
"Jeg plejer at bruge det eksempel, at hvis der et spørgsmål om vulkaner, så vil islandske elever formentlig klare sig meget bedre end danske. Mens hvis det handler om vindenergi, så vil Danmark formentlig klare sig bedre", siger Niels Egelund.
Pisa har til hensigt at måle, om eleverne har de færdigheder, som kræves for at komme videre i uddannelsessystemet. Masser af opgaver bliver sorteret fra, fordi nogle af deltagerlandene siger, at de pågældende opgaver ikke vil fungere i deres land:
"Men det er kun opgaver, der er helt ude i skoven", forklarer Niels Egelund, som altså ikke ville protestere over en opgaver om vulkaner, selvom den stiller danske elever dårligere end elever fra lande, hvor der er vulkaner.
Pisa påstår at følge den såkaldte Rasch-model, som kræver, at opgaverne har samme sværhedsgrad i alle lande. Og professor Svend Kreiner påviser i dag, at det ikke er tilfældet. Svend Kreiner og i øvrigt også professor Peter Allerup fra DPU har lært pædagogisk statistik af Rasch-modellens 'far', Georg Rasch. Og derfor stiller de skrappere krav til dens overholdelse end mange andre psykometriske eksperter, mener Niels Egelund. Han er overbevist om, at blandingen af opgaver gør, at danske elevers præstation behandles retfærdigt af Pisa.
"Men hvis der er noget galt med Pisa, er vi da de første til at ville vide noget om det. Så selvfølgelig vil vi da vise Svend Kreiner opgaverne", siger Niels Egelund og glæder sig til at være med til at kigge på, hvad det er for opgaver, der stiller danske elever henholdsvis dårligere og bedre end fx engelske elever.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere sagen, men afventer ligeledes, at forskerne sammen kigger på Pisa-opgaverne.
