En profession at være lærer for eksempel er kendetegnet ved at basere sig på en faglig kompetence. Men ud over dette er de personlige aspekter i arbejdet også meget væsentlige.

»Det betyder noget for en elevs udbytte af undervisningen, at læreren virker engageret, inspirerende og er i stand til at skabe et positivt klima og interesserer sig for, om eleverne lærer noget«.

»Faglighed er personbåret, og forvaltningen heraf er af vital betydning for, hvordan det modtages«.

Denne bog er en antologi, der beskæftiger sig med fire professioner: sygepleje-, pædagog-, lærer- og socialrådgiverprofessionen.

Den udspringer fra en projektgruppe nedsat af uddannelsesinstitutioner i et såkaldt »Netværk Frederiksberg«: Diakonissestiftelsen, Frø­belseminariet, Frederiksberg Seminarium og Den Sociale Højskole.

I samarbejde med Købehavns Universitet er der igangsat en læreproces i forhold til de fire fagkulturer med fokus på profession og personlighed.

Gennem det sidste år er der gennemført møder og forskningstemaer, og nogle af disse oplæg er blevet til artiklerne i denne bog. Sigtet er nu blandt andet at arbejde videre med kurser, konferencer og workshopper samt at styrke de fire uddannelser på dette område.

Som skolemand er det selvfølgelig af særlig interesse at læse de artikler, der refererer til lærerprofessionen.

Her springer en artikel af Per Schultz Jørgensen i øjnene. Under overskriften »Den personlige lærer set i et uddannelsesperspektiv« reflekteres klogt og tankevækkende over, hvordan læreren som autoritet forudsætter integritet i forhold til både fag og personlighed. »Læreren skal med sin person kunne stå inde for sin egen faglighed«. Eller udtrykt på en anden måde: »Læreren skal være kompetent på en ny og personlig måde!« Videnssamfundet betyder, at lærerens rolle skal nydefineres I en anden artikel refereres fra en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere under titlen »Lærerpersonlighed og konfliktløsning«.

Der gives udtryk for, at lærerne kan være personligt presset af forældre, og at det kan være svært at slå igennem i forhold til elever.

Det tilkendegives tydeligt, at det er nødvendigt, at der bruges flere resurser på, at de lærerstuderende får redskaber til at arbejde med deres lærerpersonlighed.

Det er karakteristisk, at lærere bruger mange år på at finde ud af, hvordan de skal arbejde med den personlige dimension, og hvordan de skal beskytte og forvalte den, så den bliver en værdifuld resurse.

Der er ingen tvivl om, at netop den personlige dimension i lærerjobbet er helt central, og at den får stadig større betydning.

Lærerens personlige engagement skal først og fremmest bruges til at blive sig selv som selvstændig lærer, så man har overskud til at finde rundt i og få rede på de forventninger og krav, der er til en og til at være troværdig, og finde ud af, hvad der er meningen med det, som man foretager sig. Spændende og tankevækkende læsning i en tid, hvor kravene til skolen ikke bliver mindre og hvor der kan være brug for nogle svar på, hvordan vi bliver bedre til at løfte opgaven.

Et bemærkelsesværdigt projekt, hvoraf denne antologi beskriver og problematiserer første fases overvejelser.