Nu sagde de det igen, lige der i mit tv helt fra morgenstunden: ”KL og lærerne skal igen til forhandlingsbordet for at normalisere lærernes arbejdstid.”

Men hvad er normalisering? Jeg synes mit job er meget normalt og jeg tror ikke helt jeg har forstået begrebet. Du Michael Ziegler kan sidde i forhandlinger til midnat-er det normalt? En VVS’er med døgnvagt kan blive kaldt ud kl 02 til et fyr der er sat ud-er det normalt? En læge har nattevagter-er det normalt? Den lokale Netto har nu åbent til 22 hvilket kræver personale til forskellige opgaver-er det normalt? Eller er der i virkeligheden ikke en hel masse arbejdstider vi skal have kigget på, hvis normalisering betyder at arbejde fra 8-16 og nichts weiter?

Jeg kender efterhånden ikke mange, der er ansat i andre fag, som ikke har mulighed for at planlægge en hjemmearbejdsdag eller som kan flytte deres arbejde fra dag til aften hvis det er belejligt. Det kan man bestemt ikke som lærer. Jeg kan ikke ringe ind og anmode om, at undervisningen starter kl. 14 fordi mit eget barn er sygt. Men i henhold til en stor del af det samfund jeg spejler mig i, er det faktisk normalt at kunne!

Jeg synes det er på tide, at KL moderniserer sit ordvalg. I et moderne samfund er det omsonst at blive ved med at tale om ”normalisering af arbejdstid” såfremt der hermed menes en arbejdstid fra 8 til 16 fem dage om ugen. Skulle vi ikke hellere kalde det en industrialisering af lærernes arbejdstid? Det er jo det, den arbejdstid oprindeligt er tilpasset. Hvor mange forældre, der bryder sig om at vi kalder deres børn et industriprodukt, er så en anden snak…

Mit arbejde er for mig normalt. Nok mest fordi jeg mener, at normalt kan være så ganske mange ting. For nogle er det normalt at spille fodbold tre gange om ugen, det er det ikke for mig, men jeg synes ikke af den grund, at det går under kategorien unormalt. For andre er det normalt at spise ost hver dag, det er det heller ikke for mig, men jeg betragter ikke mig selv som bør værende dommer for om det derfor er unormalt. Hvis man taler om at min arbejdstid skal normaliseres må det vel implicit betyde, at min arbejdstid lige nu ikke er normal – eller forholder KL sig til normalitetsbegrebet som jeg selv: At alting kan være normalt netop fordi ingenting egentlig helt er det?

Volapyk? Måske, men jeg er ærlig talt ved at være dødtræt af floskler og termer, som i virkeligheden ikke siger noget om hvad der menes! Og jeg ved ikke helt hvad ”normalisering” af min arbejdstid betyder. Jeg er lærer og jeg betragter verden som værende fantastisk og mangfoldig, det er normalt for mig.

Der var engang en Borgmester, der flyttede ud i ”Ghettoen” for at bevise at verden stod endnu-også når man som menneske valgte den boform. Det ville glæde mig sådan, hvis bare en af de veltalende mennesker der hver dag dukker op i dagspressen og fortæller mig om, hvor lidt jeg arbejder, turde gøre det samme. Jeg har gennempløjet alt hvad jeg kan finde af CV’er i nysgerrighed for at blive klog på, hvor de har slået deres pædagogiske folder. Men jeg kan ikke finde det. Jeg kan finde universitetsgrader, udviklingsingeniører, lokalpolitikerposter, sågar TV-vært – men jeg kan ikke finde noget, der afslører en erfaring, interesse eller brændende ønske om, at praktisere undervisning og pædagogik. Jeg undres over manglen på nysgerrighed for feltet og dog viljen til at ville diktere hvad der er ret og vrang. Og på manglende vilje til at lytte til dem, der gør det hver dag?

Jeg er lærer, Michael Ziegler. To dage er aldrig ens og jeg ved aldrig helt hvad jeg møder til, men jeg elsker det! Jeg ved hvad jeg laver og jeg ved hvorfor – gør du?

Rikke Rechnagel Johansen, folkeskolelærer