Alle pensionerede lærere – ligegyldigt om de er tidligere overenskomstansatte eller tjenestemænd – vil fremadrettet være overenskomstdækket. Hvad enten de arbejder på en fast kontrakt, som tilkaldevikar, om de er på timeløn eller månedsløn.

Overenskomstdækningen af pensionerede er nemlig en del af det generelle forlig på det kommunale område. Så hvis forliget bliver vedtaget, vil alle pensionerede lærere, der tager et arbejde, dermed være dækket af overenskomsten. 

Det betyder, at det er slut med individuelle kontrakter og forskellige forhold fra kommune til kommune. Fra den 1. maj 2024 skal pensionister, der tager lærerarbejde, have både løn og pension ifølge gældende overenskomst. 

Positiv overraskelse 

Overenskomstdækningen kommer som en positiv overraskelse for formand for fraktion 4, hovedstyrelsesmedlem Gitte Mailand Jensen. 

”Jeg havde ikke set det komme, så det er virkelig en glædelig nyhed", siger hun. 

"Nu kommer der afklarede forhold, og pensionerede lærere vil ikke længere flagre løst rundt. De vil ikke længere stå i den situation, hvor de bliver tilbudt ringere vilkår end i arbejdslivet. Så det er virkelig positivt”, siger Gitte Mailand Jensen. 

På fraktion 4’s årsmøde blev der den 8. februar vedtaget en udtalelse om, at Danmarks Lærerforening netop skulle arbejde for en overenskomst for pensionerede lærere, der arbejder i folkeskolen.

En af hovedkræfterne bag udtalelsen, tidligere hovedstyrelsesmedlem og kredsformand Flemming Elbye Ernst, er lige så positiv overrasket som Gitte Mailand Jensen. 

”Jeg vidste ikke, af overenskomstdækningen af pensionister var med som et krav til OK24, så jeg er meget overrasket over, at vi allerede fik overenskomstdækning", siger han. 

"Jeg havde troet, vi skulle vente i flere år, men det er glædeligt, at det kom så hurtigt”, siger Flemming Elbye Ernst.

Blåstempling af pensionerede lærere 

I forligsteksten om overenskomstdækning af pensionister står der, at formålet dels er en forenkling af bestemmelserne og dels skal gøre det nemmere for pensionister at genoptage arbejdet, så de dermed kan medvirke til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. 

”Optimistisk set er det her en blåstempling af, at pensionerede lærere kan gå på arbejde. Det er en anerkendelse af, at vi er der som en resurse, og forhåbentlig kan det give flere mod på at arbejde, tage nogle timer og dermed også være med til at afhjælpe lærermanglen”, siger Gitte Mailand Jensen. 

Om overenskomstdækningen vil afføde en kø af pensionerede lærere, der ønsker at arbejde, tvivler Flemming Elbye Ernst på. 

”Dem, der er gået på pension for fire-fem år siden, har taget et valg om at stoppe med at arbejde, så jeg tror ikke, de begynder at arbejde, fordi de nu bliver overenskomstdækket. Effekten vil mere kunne ses fremadrettet, fordi lærere på vej mod pension nu ved, at der er afklarede forhold”, siger han. 

Krav om en reel fratræden 

Overenskomstdækningen af pensionerede er ikke tænkt som en carte blanche til, at lærere i pensionsalderen reelt fortsætter med at arbejde – med både pensionsudbetalinger og overenskomstdækket løn. 

I forligsteksten står der blandt andet: ”Der skal være sket en faktisk og reel fratræden for at kunne anvende de aftalte ændringer”, og ”det er ikke hensigten med aftalen at tilskynde til, at tjenestemænd med flere går på pension med henblik på ansættelse i forhold til overenskomsterne”. 

De formuleringer bakker såvel Gitte Mailand Jensen som Flemming Elbye Ernst op om.

Kommunernes velvilje 

Om overenskomstdækningen af pensionerede vil ændre på velvilligheden over for at ansætte pensionerede lærere rundt i kommunerne, kan kun tiden vise. 

I dag er der stor forskel fra kommune til kommune, og nogle ansætter hellere 4.G’ere end pensionerede lærere – af økonomiske årsager. 

”I og med, at Kommunernes Landsforening også har skrevet under på det her, er det et pejlemærke på, at kommunerne vil bruge flere pensionerede lærere”, mener Flemming Elbye Ernst. 

”Nogle kommuner vil måske stadig mene, at pensionerede lærere er for dyre, men KL har også skrevet under, og det må betyde, at de ser os pensionister som en resurse”, siger Gitte Mailand Jensen. 

Som timelønnet vil en uddannet pensioneret lærer pt skulle have 295 kroner i timen plus pension. 4.G’ere får 237 kroner i timen og skal typisk ikke have pension, da de ikke er fyldt 21 år og ikke har arbejdet i minimum et år på det kommunale eller regionale område. 

Senest fra den 1. oktober 

Hvis overenskomsten vedtages, vil nyansatte pensionerede lærere være omfattet af overenskomsterne fra den 1. maj 2024. 

For allerede ansatte pensionerede er der aftalt en overgangsordning, så de senest er omfattet den 1. oktober 2024. 

Dermed er der lidt tid til at gå væk fra de individuelle kontrakter og til at sikre, at medarbejdere ikke dobbeltkompenseres i forhold til pension. Enkelte steder er der i dag indgået lokale aftaler om særlige tillæg, der kompenserer for manglende pensionsindbetaling.

Sidestillet med statsligt område 

Med overenskomstdækningen af de pensionerede sidestilles det kommunale område med det statslige område. Siden juni 2022 har statens overenskomster også omfattet pensionerede, der får ansættelse. 

Derudover er der siden 1. januar 2023 sket ændringer omkring modregning i pension ved arbejdsindtægter. I dag bliver hverken egen arbejdsindtægt eller ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt modregnet i pensionen.