Lærer til lærer

Eksamen. Held eller uheld?

Uanset, hvad man gør med fremtidige prøver, så bør man satse på en stor bredde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har ikke noget svar på, hvad man skal stille op med prøver/eksamener, men tillad mig at fortælle om min egen oplevelse som lærestuderende og en oplevelse med en elev.

Et af mine gode fag var geografi, og kunne oven i købet meget ofte hjælpe mine kammerater.

Byer, lande, havstrømme , vind og vejr var jeg helt hjemme i. Men en influenza slog det hele i stykker. På grund af mit fravær trak jeg en seddel med et for mig næsten ukendt område. Jeg ved godt, hvor Vendsyssel ligger, men det er også alt. Censor gik af venlighed hen og kiggede ud af vinduet, så læreren fik en chance til at ”hjælpe” mig, men forgæves.

Jeg måtte nøjes med karakteren tg-minus.

Mange år senere havde jeg en elev til eksamen i samfundsorientering. Han havde hele året været luddoven, men han havde lavet en fremragende opgave om fiskeri. Han kunne kun få 13.

Hans far var fisker!!