En ny national studieordning er på vej på uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Det er en mulighed for at gøre uddannelsen endnu bedre, mener studieleder på Ankerhus, Helle Wagner Holm.
Privatfoto
KOMMENTAR: National studieordning kan gøre sundhedsuddannelsen endnu bedre
KOMMENTAR. De fire ernærings- og sundhedsuddannelser er i gang med en revision, der skal munde ud i en fælles studieordning. Revisionen og samarbejdet kan udvikle en endnu bedre uddannelse, mener studieleder på Ankerhus, Helle Wagner Holm.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed står over en stor og spændende udfordring, idet der skal etableres en ny national studieordning på tværs af alle udbudssteder.
Uddannelsen blev etableret i 2002, hvor de tre tidligere uddannelser; ernærings- og husholdningsøkonom, økonoma og efteruddannelsen til klinisk diætist blev lagt sammen til én uddannelse med forskellige muligheder for specialisering og lokal toning. Siden starten har uddannelsen været kendetegnet ved, at der på udbudsstederne har været forskellige studieordninger og -praksis, der selvfølgelig alle lever op til den gældende bekendtgørelse.
I dag findes uddannelsen fire steder i Danmark, to øst for Storebælt - Ankerhus i Sorø, det nuværende UC Sjælland, og Suhrs i København, det nuværende UC Metropol, samt to vest for Storebælt - i Århus, det nuværende VIA University College, og i Haderslev, det nuværende UC Syd. De studerende vælger mellem syv specialer, som de arbejder indgående med i sidste halvdel af deres uddannelse.
Men hvorfor denne ensretning nu?
I december 2006 fremkom en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet med en rapport, der beskriver centrale krav til sundhedsuddannelserne samt en række anbefalinger til tilrettelæggelsen af fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser. Blandt andet blev det beskrevet, "at uddannelserne skal imødekomme de nye krav, som udviklingen i samfundet stiller..at der er behov for, at uddannelserne tilrettelægges, så de i fremtiden understøtter en flerfaglig opgaveløsning i sundhedssektoren." (Udvikling af fælles modul på tværs af de sundhedsfaglige professionsuddannelser - CVU-RK Sundhedsfagligt Udvalg maj 2007).
Anbefalingerne betød, at der i foråret 2007 i første omgang blev sat gang i et udviklingsarbejde for at tilrettelægge et fælles 10 ugers modul for alle sundhedsprofessionsuddannelser. Mere konkret blev modulet udviklet med det formål at skabe større forståelse for de forskellige fagligheder, som professionsbacheloruddannelserne inden for sundhed rummer.
Min tilgang til arbejdet omkring skabelsen af det fælles modul er, at her er der mulighed for, at uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed kan blive bedre kendt og mere anerkendt blandt andre sundhedsprofessionelle. At det bliver tydeligt, hvilke særlige kompetence- og praksisprofiler uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed rummer.
Fælles modul sætter gang i revision
Det fælles sundhedsmodul har igangsat en revision af den uddannelse, der blev skabt i 2002, hvor den grundlæggende tænkning fastholdes. Det er sket ved at de fire uddannelsessteder gennem det sidste år har arbejdet på at etablere en fælles national studieordning. I samme forbindelse er det et udtrykt ønske fra Undervisningsministeriets side, at der etableres en nationalstudieordning, blandt andet med det formål at skabe større gennemskuelighed for aftagerfeltet samt at kvalificerer uddannelsen ved at videreføre det bedste fra alle uddannelsesstederne.
Tilblivelse af en national studieordning
Formålet med uddannelsen er stadig at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne varetage kommunikations-, undervisnings-, ledelses-, udviklings- og behandlingsopgaver inden for ernæring og sundhed. Ernæring og sundhed er bl.a. ernæring, sammenhæng mellem ernæring og fysisk aktivitet, fødevarer, forbrug, service, husholdning samt sundheds- og miljøfremme.
Revisionen sker i tæt samarbejde mellem de fire uddannelsessteder og vil også inddrage praksisfeltets ønsker, holdninger og kommentarer, når vi kommer lidt længere. Formålet med revisionen er at sikre, at det er de rette kompetencer, dimittenderne udvikler gennem det samlede uddannelsesforløb, så den store søgning, der i dag er til uddannelsen, fortsat matcher arbejdsmarkedets behov og krav, således at arbejdsmarkedet kan se en gevinst i at ansætte netop professionsbachelorer i ernæring og sundhed. I den forbindelse er det interessant at kunne konstatere, at beskæftigelsessituationen ifølge den nyeste rapport fra EVA i dag er bedre end den tidligere undersøgelse viste.
Som jeg ser det, er revisionen og dermed samarbejdet mellem de fire uddannelsessteder en kærkommen lejlighed til at udvikle en endnu bedre uddannelse, end den vi har i dag. En uddannelse vi allerede er meget stolte af.
Helle Wagner Holm er studieleder på Ernæring og Sundhed - Ankerhus, University College Sjælland. Hun er uddannet cand.scient.soc og bachelor i idræt.