Elever med særlige behov bliver ekskluderet fra at deltage, når deres klasse i almenskolen drager i udeskole. For elever med bevægelses- eller synsvanskeligheder kan det skyldes, at udeskolen og dens aktiviteter ikke er tilgængelige for dem, og for elever med for eksempel ADHD eller autisme, kan udeskolen føles så kaotisk, at de mister overblikket over, hvad der skal ske, og bliver urolige og stressede.

Konsulent Tine Soulié fra Videnscenter om handicap kan ikke sætte tal på, hvor mange elever der ekskluderes fra at deltage i udeskole, eller hvor mange lærere, som helt dropper udeundervisning, fordi den er svær at gennemføre med hele klassen. Men hun er ikke i tvivl om, at det sker. Blandt andet giver en termometerundersøgelse fra Danske Handicaporganisationer et fingerpeg om det.

Udeskole med potentiale og benspænd

"Forældrene i målingen har ganske vist ikke fået direkte spørgsmål om udeskole, men 24 procent svarer, at deres barn ikke kan deltage i udflugter og bevægelse i løbet af skoledagen. Samtidig hører vi fra forskere, at nogle elever har svært ved at deltage, og jeg har også selv mødt både lærere og naturvejledere, som siger, at det er et problem", siger Tine Soulié.

Hun har blandt andet hørt om elever i kørestol, som ikke kan komme ind i udeskolens område og derfor må sidde på afstand og se på, at klassekammeraterne har gang i noget spændende.

"Det er til at få ondt i maven af", siger Tine Soulié.

Elever med nedsat syn har brug for at få synstolket omgivelserne

At elever udelukkes fra at deltage i udeskole kommer ikke bag på Tine Soulié, for det samme sker, når bevægelse og kroppen kommer i spil i skolen. Det skyldes, at undervisningen ikke lægges til rette, så eleverne med særlige behov kan deltage. Derfor oplever lærerne at stå i situationer med konflikter og børn, som bliver angste.

Udeskole kan meget - også vække nysgerrigheden hos eleverne

"Både elever og lærere føler, at udeskolen er kaotisk i forhold til at være i klasseværelset med borde, stole og tydelige strukturer", siger Tine Soulié.

Når man er udenfor, kræver det andre strukturer. Dem kan lærere i almenskolen skabe ved at anvende didaktiske metoder fra specialpædagogik, som har blik på børns læring og deltagelse, lyder konsulentens opfordring.

"Hvilken tydelighed, der skal til i udeskolen, afhænger af elevgruppen, for der er forskel på kognitive vanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser og på bevægelseshandicap eller synsvanskeligheder. Elever med synsvanskeligheder har for eksempel brug for at få synstolket omgivelserne, så de ved, hvad det er for et område, de skal være i. Til gengæld kan de få deres andre sanser i spil, når de får fingre i det, de skal arbejde med", siger Tine Soulié.

Eleverne skal have at vide, hvad der skal ske

Inden klassen går ud, skal læreren sikre sig, at eleverne får tydelig besked om, hvad der skal ske, lyder et af Tine Souliés råd.

"Man skal måske illustrere det med billeder, så børnene kan se de aktiviteter, der venter dem. De skal også have at vide, hvorfor de skal afsted, hvem de skal følges med på vej derud, hvem de skal være sammen med derude, hvor længe udeskolen varer, og hvad der skal ske bagefter. Jo flere skinner man lægger ud for eleverne, desto mere trygt bliver det".

Bachelorer: Udeskole er ikke kun undervisning udenfor

Udeundervisning styrker både det faglige indhold og elevernes sociale kompetencer, så man skal ikke pakke eleverne ind i vat.

"De skal også lære noget. Derfor er det en udfordring for læreren langsomt at flytte grænsen for, hvad eleverne kan magte. At være i et miljø udenfor skolen er også en læringsarena", siger konsulenten.

Ikke uden grund at specialskoler underviser ude

Der sker noget, når børn kommer ud i naturen. De falder generelt lidt til ro, bliver mere fokuserede og begynder at samarbejde på en helt anden måde, end de gør indenfor. Og får de det svært, har de bedre mulighed for at trække sig. På den måde er uderummet ikke så krævende som skolens indemiljø.

"Når vi ved, at naturen giver børn noget ekstra, er det ekstra synd, at nogle bliver udelukket fra at deltage. Samtidig er det ikke uden grund, at en del specialskoler anvender udeskole i deres undervisning. De fleste elever har behov for undervisning, som er konkret og autentisk og bringer krop og sanser i spil. Det sker, når skolen inddrager natur, kulturinstitutioner, lokalsamfund og virksomheder i undervisningen", siger Tine Soulié.

Ny forskning: Udeskole er godt for lærerne

Elever med særlige behov, som er inkluderet i almenklasser, skal også have mulighed for at få del i de positive ting, der følger med en udeskole, tilføjer hun.

Eksklusion fra udeskolen har store konsekvenser for eleverne

Videnscenter om handicap har i over 25 år arbejdet med inklusion, idræt, bevægelse og friluftsliv, herunder udeskoleområdet. Når centret netop nu peger på problemer med inklusion i udeskolen, skyldes det en større interesse for at drive udeskole som en del af almenundervisningen.

"Corona har betydet, at der er blevet sat endnu mere fokus på udeskolen. Jeg tror, det varer ved, fordi erfaringer under Covid-19 har vist, at udeskole kan være en rigtig god metode til at lave en spændende og varieret undervisning. Derfor er det vigtigt, at vi lægger udeskolen til rette, så alle elever kan komme med ud, for det har store konsekvenser for dem, der bliver ekskluderet fra at deltage", siger Tine Soulié.

Inspiration til udeskole

Ikke alene ekskluderes eleverne fra undervisningen. De ekskluderes også fra et vigtigt socialt fællesskab.

"De bliver dømt ude, og det kan have varige konsekvenser for deres selvforståelse. Det har også betydning for de andre elevers evne til at se forskellighed som en styrke. En viden og erfaring de kan tage med sig ind i ungdoms- og voksenlivet, og som giver dem evnen til at navigere i en mangfoldig verden", siger Tine Soulié.

Du kan læse gode råd fra Videnscenter om handicap om at inkludere elever i udeskolen via linket nedenfor: